Verdensstjernen afslører: Derfor blev Real afvist

Eden Hazard ville ikke forsøge at gennemtvinge en transfer til Real Madrid i sommer

Eden Hazard bliver i Chelsea - i hvert fald til næste sommer. Foto: AP Photo/Matthias Schrader
Eden Hazard bliver i Chelsea - i hvert fald til næste sommer. Foto: AP Photo/Matthias Schrader

Det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at Real Madrid havde snøren ude efter Chelseas Eden Hazard i sommerens transfervindue.

Belgieren havde imponeret under VM-slutrunden i Rusland, og Hazard var udset til at løfte den tunge arv efter Cristiano Ronaldo, der havde taget turen til Juventus. Hazard havde tilmed stor interesse i at skifte klub.

- Jeg er nødt til at sige sandheden. Efter VM ville jeg forlade Chelsea, for det er min drøm at spille i Spanien, har Eden Hazard tidligere udtalt til britiske BT Sport ifølge flere medier.

Eden Hazard var en af VM's bedste spillere. Her er belgieren i kamp mod sin franske klubkammerat N'Golo Kanté i semifinalen. Foto: AP Photo/Natacha Pisarenko
Eden Hazard var en af VM's bedste spillere. Her er belgieren i kamp mod sin franske klubkammerat N'Golo Kanté i semifinalen. Foto: AP Photo/Natacha Pisarenko
 

Sådan gik det som bekendt ikke, og Eden Hazard er fortsat at finde i Chelsea, hvor han er den absolutte nøgle til Maurizio Sarris gode åbning på sæsonen i London-klubben.

Nu forklarer Eden Hazard selv, hvorfor det aldrig blev til et skifte til den spanske kongeklub.

- Chelsea var meget direkte med mig. Jeg ville IKKE få lov til at forlade klubben. Det accepterede jeg. Uanset om jeg rejste eller blev, ville jeg være glad, og jeg fortryder ikke beslutningen, siger Eden Hazard i det franske tv-program Telefoot og fortsætter.

- Når beslutninger bliver truffet hen over hovedet på dig, så kan du vælge at surmule og ofte få din vilje i sidste ende alligevel. Men sådan vil jeg aldrig behandle Chelsea. Klubben har givet mig så meget.

- Jeg forlod Lille på god fod med klubben, og det samme bliver tilfældet med Chelsea, siger Eden Hazard.

Eden Hazard tiljubles efter sin scoring mod Liverpool. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Eden Hazard tiljubles efter sin scoring mod Liverpool. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
 

Den driblestærke belgier har kontrakt med Chelsea til sommeren 2020, og hvis nogle Chelsea-fans skulle være bekymrede over udsigten til vinterens transfervindue, så læs trygt Eden Hazards udmelding til Telefoot:

- Et skifte i januar? Det kommer ikke til at blive muligt.

Eden Hazard har brilleret med otte mål og tre oplæg i ti kampe for Chelsea denne sæson.

I FIFA 19 afslutter man på en ny måde. Hvordan og hvornår får du afvide i denne artikel. Foto: EA Sports, VG montage. Sport og Spil Stor guide: Sådan knuser du dine venner i FIFA 19

Se også: Zanka er sikret for livet: Landsholds-stjernen afslører vild million-bonus

Se også: Tysk storklub jagter dansk PL-stjerne: Her er hans klare besked

Se også: Afslører hemmelig Messi-klausul - kan smutte helt gratis

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere