Viasat sælger ud af tv-guldet

Discovery har købt halvdelen af rettighederne til Premier Leauge, La Liga og Serie A fra Viasat

Du kan nu også se Christian Eriksen og Tottenham på Discoverys kanaler frem til sommeren 2019. (Foto: AP/Nick Potts)
Du kan nu også se Christian Eriksen og Tottenham på Discoverys kanaler frem til sommeren 2019. (Foto: AP/Nick Potts)

Det bliver ikke kun på Viasats kanaler, at fodboldelskere fremover kan se med, når stjernerne i Premier Leauge, La Liga og Serie A ruller sig ud.

For den anden store spiller på det danske marked, Discovery, har nemlig lige købt halvdelen af de eksklusive danske rettigheder til ligaerne af netop Viasat.

- Vi er begejstrede for, at vi fortsat skal være vært for verdens mest populære fodboldligaer her hos Discovery Networks Denmark. Særligt Premier League har en enorm appel til danskerne i almindelighed og til vores seere i særdeleshed.

- Samtidig er der en voksende og passioneret interesse for La Liga og Serie A. Derfor er jeg overbevist om, at disse aftaler vil styrke og udvikle vores brands og tilknytning til de danske tv-seere markant, siger Christian Kemp, administrerende direktør, Discovery Networks Denmark i en pressemeddelelse.

Se også: TV3 sikrer sig tre år mere med Premier League

Discovery, der allerede har Premier League i denne sæson samt Bundesligaen, starter med også at vise fra de øvrige ligaer i weekenden 7.-8. november.

25 kommentarer
Vis kommentarer