Vild pengeregn efter dansk mesterstykke

Danskerkolonien Brentford kommer til at tjene styrtende med penge efter oprykningen til Premier League

Vild pengeregn efter dansk mesterstykke

Thomas Frank fortæller, at både han og spillerne havde tårer i øjnene ved slutfløjt, da de vandt playoff-finalen og kvalificerede sig til Premier League.

Det er ikke sådan, at Brentford-ejer Matthew Benham mandag møder ind på kontoret til en check på 100 millioner pund efter oprykningen til Premier League.

For det er uvist, præcis hvor meget London-klubben får for at rykke op i Englands bedste række.

Men det er meget. Rigtig meget.

I 2020 regnede Deloitte ud, at der er 135 mio. pund for en oprykning, og den stiger op mod 265 mio. pund, hvis det lykkes en oprykker at blive i Premier League efter den første sæson.

I 2018-19-sæsonen blev der delt 2,4 mia. pund ud mellem de 20 klubber i Englands bedste række. Hver klub var garanteret 82,5 mio. pund – uanset placering.

Danskerne i Brentford

 

Mads Bech Sørensen

Den 22-årige forsvarsspiller har haft sin gennembrudssæson. Spillet 32 kampe på enten venstre back eller i centerforsvaret. Var ikke med mod Bournemouth.

Betydning:

 

Luka Racic

Har været lejet ud til Northampton og ikke spillet nogen rolle i Brentford denne sæson.

Betydning:

 

Henrik Dalsgaard

Den vragede EM-back har været essentiel for Brentford igen i år og anfører i en del af sæsonen. Har kæmpet med en skade, men var tilbage mod Bournemouth.

Betydning:

 

Mads Roerslev

Den tidligere FCK'er fik første halvdel af sæsonen ødelagt af en skade. Efter nytår har han spillet en større rolle end forventet, og var også med i begge kampe mod Bournemouth.

Betydning:

 

Mathias Jensen

Omdrejningspunktet på Brentfords midtbane med syv assists i 45 Championship-kampe.

 

Christian Nørgaard

Nørgaard har været meget skadet, men når han har været klar, har han spillet fremragende. Har løst opgaven både som 6'er og opbyggende spiller i centerforsvaret.

Betydning:

 

Emiliano Marcondes

Salg af offensiv-profilerne har givet plads til Marcondes, der vokser og vokser i Brentford. Der har været for lidt slutprodukt, men han leverede en vigtig assist mod Bournemouth og scorede mod Swansea.

Betydning:

 

Mads Bidstrup

Er rykket op i førsteholdstruppen og har haft sporadiske indhop mod slutningen af sæsonen. Fik de sidste minutter mod Bournemouth.

Betydning:

Derudover er de mere ubekendte faktorer som tv-kampe og placering i tabellen, der betyder, at beløbet varierer en del.

Endelig er der de såkaldte faldskærmspenge, der gives til de klubber, der rykker ud af Premier League, og som tildeles for at afbøde faldet fra tinderne. Der er tale om 55 procent af det beløb, klubberne får i tv-rettigheder, det første år. Det falder løbende over tre år til 45 procent det sidste år.

Jubel på græstæppet på Wembley blandt Brentford-folket lørdag. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Jubel på græstæppet på Wembley blandt Brentford-folket lørdag. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Men det er som skrevet kun, hvis et hold rykker ud af Premier League.

- At være en del af tv-rettighedsaftalen i Premier League sammenlignet med aftalen i The Championship, hvor der er omkring syv mio. pund til en klub, er helt afgørende. Vi taler om cirka 100 mio. pund for en klub, der slutter blandt de nederste i forhold til antal viste kampe i tv, siger Kieran Maguire, der er ekspert i fodboldøkonomi, til inews.co.uk.

Uanset hvordan man vender og drejer det, står Brentford Football Club i landets bedste række i 74 år, og der venter klubejer Benham og resten af London-klubben en check af de helt store.

Thomas Frank og Brentford er i Premier League. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Thomas Frank og Brentford er i Premier League. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix