Der mangler stadig 92 kampe i denne sæson af den engelske Premier League, og selv om alle klubberne og beslutningstagerne er enige om, at man gerne vil gennemføre, så arbejder tiden imod foretagendet.
Klubberne og ligaen håber fortsat på at spille kampe fra 8. juni, men intet er på nuværende tidspunkt sikkert, og mange muligheder er fortsat i spil.
Et par prominente navne har endda foreslået, at Premier League færdigspilles uden for Storbritanniens grænser. Det har bl.a. Gray Neville, tv-ekspert og tidligere Manchester United-spiller, foreslået.
Den bold har den engelske agent Gary Williams grebet.
Det skriver britiske The Sun.
Gary Williams bor i Australien, og han har allerede fået opbakning fra senatoren i Perth, der er klar til at lægge baner til. Der er også allerede taget kontakt til det australske sportsministerium for at få den nødvendige opbakning.
- Jeg oplever med tungt hjerte, hvad der sker i England. Vi vil gerne hjælpe siger senator Glenn Sterle ifølge The Sun.
Artiklen fortsætter under faktaboksen.
Ifølge tabloidavisen har flere klubbosser allerede nikket ja til den vilde plan.
- Vi er allerede vant til at rejse rundt i verden i vores pre season. Det her er ikke anderledes. Klimaet i Australien er ideelt netop nu, siger en unavngiven official til avisen.
Perth har fire større sportsarenaer, der kan tages i brug, og Australien er godt på vej gennem coronakrisen med 'kun' 93 covid-19 dødsfald - Storbritannien har registreret flere end 28.000 dødsfald.
Også Qatar og Malta er nævnt som mulige destinationer, hvor Premier League kan rykke hen og spille sæsonen færdig.
Spillede lige op med Messi og verdensmestre
Verdens vildeste projekter: Ville bygge ude i vandet