Brentford-bomberen Ivan Toney er i den grad havnet i fedtefadet.
Allerede tilbage i november blev Toney anklaget for at have brugt bettingreglerne 232 gange i perioden fra februar i 2017 til januar i 2021.
Nu har det engelske fodboldforbund, FA, pålagt yderligere 30 anklager på Toney, så han nu er oppe på 262 anklager mod sig.
Det skriver Sky Sports.
Brentford FC, hvor Thomas Frank er cheftræner, er tirsdag aften kommet med et statement på klubbens hjemmeside.
'FA har informeret Brentford FC, at Ivan Toney er blevet anklaget for at have brudt deres bettingregler.'
'Vores private samtaler med Ivan og hans repræsentanter omkring denne sag fortæstter. Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen.'
Den engelske angriber har nu til 4. januar til at svare på de nye anklager.
Englænderen risikerer at løbe ind i en karantæne, der kan strække sig over lang tid.
I 2020 blev spilleren Kieran Trippier dømt til ti ugers karantæne efter at have overtrådt reglerne om betting.
Reglerne forbyder fodboldspillere at gamble på fodboldkampe. Også kampe, de ikke selv er involverede i. De må hellere ikke påvirke andre til at gamble eller videregive information, der kan give andre en fordel i forbindelse med betting.