Vilde scener: Liverpool scorer sejrsmål i 95. minut

For ottende gang i otte kampe vandt Liverpool i Premier League denne sæson. Men de skulle have lidt hjælp mod slutningen

Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Leicester gjorde egentlig det bedste, de kunne.

Og det er immervæk en hel del denne sæson, hvor Kasper Schmeichel og co. har bidt sig fast i toppen af Premier League.

Men røre Liverpool kunne mestrene fra 2016 ikke. Lige præcis.

2-1 vandt de forsvarende Champions League-vindere på Sadio Mané og James Milners mål, hvoraf det sidste faldt i fem minutters tillægstid...!

Og dermed tangerede The Reds sæsonåbningen i 1990, hvor man vandt sæsonens første otte kampe! En fuldstændig fantastisk præstation af Jürgen Klopps tropper.

At Liverpool dengang, efter de i øvrigt havde vundet det hidtil seneste engelske mesterskab, endte med at slutte syv point efter de engelske mestre fra Arsenal, er en ganske anden sag.

Det behøver de ikke spekulere på i Liverpool i øjeblikket, for de stormer afsted i Premier League, hvor Manchester City for en kamp færre spillet er hele otte point efter på andenpladsen.

Og så var Leicester endda morderligt tæt på at redde et point. Først da Marc Albrighton i 94. minut kom til at puffe til Mané i straffesparksfeltet, gled sejren gæsterne af hænde. For dommeren valgte at dømme straffespark, efter der var gjort brug af VAR. Det lignede et af sæsonens tyndeste straffespark, men det kunne forsvares.

Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Og så trillede Milner, der måtte sparke, da Mohamed Salah kort forinden var blevet udsat for ren vold i en tackling af indskiftede Hamza Choudhury, bolden ind bag Schmeichel, der gættede forkert. Og så kan det nok være, det hele eksploderede på stadion. Da var der ellers blevet bidt en del negle blandt hjemmeholdets fans, efter James Maddison fik udlignet med ti minutter igen.

Det havde ganske enkelt ikke været fortjent, selvom Leicester havde flere gode muligheder i løbet af 2. halvleg. De havde været det næstbedste hold på banen. Med afstand.

James Milner burde have scoret tidligt i kampen, og det burde Roberto Firmino så sandelig også, da han prikkede Trent Alexander-Arnolds helt eminente indlæg fra højre side over mål. Og så viste Sadio Mané fem minutter før pausen, hvor kagen skal skæres.

James Milner sendte - nærmest i blinde - en lang bold frem fra egen banehalvdel. Den aflevering viste sig at være perfekt og kunne lige præcis ikke nås af Leicesters defensiv. Mané fangede den og var i næste øjeblik alene med Kasper Schmeichel, der dog ikke kunne stille noget op mod den træfsikre senegaleser.

Efter pausen stod der de første 20 minutter Liverpool på det hele, men scoringen til 2-0 lod vente på sig, og så begyndte Leicester stille og roligt at æde sig ind i opgøret igen. Jamie Vardy og Dennis Praet fik gode tilbud, som blev misbrugt på en velspillende Adrián i Liverpool-målet.

Og så var det, at roen sænkede sig over banen. For pludselig fandt spanske Ayoze Pérez pludselig James Maddison i Liverpools felt. Og selvom Maddison ikke ramte bolden særlig godt, fandt den alligevel vej til netmaskerne til et overraskende og langt fra fortjent 1-1.

Brendan Rodgers strakte armene i vejret på sidelinjen, men alle andre Leicester-folk gik grassat.

Efter scoringen tog Liverpool igen fat og tilspillede sig flere chancer. Virgil van Dijk headede over på et hjørnespark, og så var det, at Sadio Mané pludselig faldt.

Se også: Braithwaite helt og skurk i Spanien

Det er trænge tider i Tottenham, hvor de færreste præsterer for tiden. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix Tottenham - 5. okt. 2019 - kl. 15:26 Krisen total: Slem skade i ny Tottenham-ydmygelse

Se også: Stjerner straffes maksimalt for druk-skandale

81 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere