Annonce:
Annonce:

Vildt drama: Højbjerg og co. reddet i 96. minut

Chelsea var en tand bedre end Tottenham - men Spurs' største stjerne reddede dagen laaaangt inde i tillægstiden af en kamp, der meget vel vil blive husket som Battle of Stamford Bridge version II

Tumult efter slutfløjt: Tuchel og Conte ryger i totterne på hinanden - får begge rødt kort.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Han var der ikke. Det var ikke Harry Kanes dag.

Han var usynlig, blev markeret ud af kampen og gik og så noget grå ud i det.

I hvert fald de første 95 minutter af søndagens Premier League-brag på Stamford Bridge mellem Chelsea og Tottenham.

De blå førte 2-1 på glimrende mål af Kalidou Koulibaly og Reece James, mens Pierre-Emile Højbjerg havde udlignet halvvejs i 2. halvleg.

Og det lignede godt nok hjemmebanesejr til Chelsea, der var kampens bedste i store perioder.

Men det endte 2-2. For Tottenham har Harry Kane.

Vilde scener: Tottenham udligner i 96. minut

I noget af det allersidste, dommer Anthony Taylor tillod, steg superstjernen til vejrs og headede bolden i mål efter hjørnespark.

Og så var den grå attitude forvandlet til smil og jubel, som man kunne forvente.

Målet var et nyt klimaks i en underholdende affære, der havde alt, hvad man kan forvente og forlange.

Annonce:

Drømmemål og drama i lange baner. Eksempelvis sluttede Taylor med at smide både Antonio Conte og Thomas Tuchel ud, efter de var røget i totterne på hinanden efter sidste slutfløjt.

De havde fået gult kort tidligere i opgøret, da de kom op og skændes, og nu var den gal igen, da Tuchel gav Conte hånden og - så det ud til - klemte italienerens hånd lidt for meget. Så eksploderede Conte, og straks var der 35 mand i en vældig omgang kluddermutter.

Højdepunkter var der nok af. Eksempelvis Koulibalys drøn af et føringsmål efter 19 minutter, da han helflugtede Marc Cucurellas hjørnespark i kassen. Eller da Pierre-Emile Højbjerg udlignede halvvejs i 2. halvleg med et fladt drøn fra kanten af feltet.

Stort drama: Højbjerg udligner for Tottenham mod Chelsea - trænere toppes på sidelinjen.

Eller da Kai Havertz 90 sekunder forinden var blevet nedlagt, så alle Chelsea-folk røg op af sæderne i frustration over dommer Taylors manglende frispark. Så stor var frustrationen, at Chelsea-lejren eksploderede, da Højbjerg scorede.

Annonce:

Her var Tuchel første gang i clinch med Conte i en sådan grad, at de begge fik gult kort.

Taylor fik styr på gemytterne igen. Indtil James scorede efter 77 minutter. Så lignede Thomas Tuchel én, der havde fået 500-600 volt igennem sig. Måske i ren glæde. Måske for at provokere Conte igen.

De opsigtsvækkende scener ledte unægteligt tankerne tilbage på Battle of Stamford Bridge i 2016, hvor de to hold også spillede 2-2, hvilket betød, at Leicester City endte som en sensationel engelsk mester - for snuden af Tottenham.

Dengang var der hele 12 gule kort. Søndag nøjedes vi med fem gule og to røde.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Teenager stråler igen i sikker Bayern München-sejr

Nægter at give træneren hånden

'Chokerende': Lavede kun to afleveringer

Ydmyg United-stjerne: - Jeg kostede tre point  

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: