Annonce:
Annonce:

Ville tale ud med stjerne: Tysk landstræner nægtet adgang af storklub

Der er så kold luft mellem den tyske landsholdstræner og Mesut Özil, at førstnævnte blev afvist ved porten til en Arsenal-træning

Tidligere på året erklærede Joachim Löw ellers, at døren var endegyldigt lukket for Özil Video: AP
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Det skabte massiv forargelse i Tyskland, da superstjernen Mesut Özil stoppede på landsholdet på grund af påstået racisme fra det tyske fodboldforbund.

Flere kolleger på landsholdet, tidligere storspillere og den tyske landsholdstræner Joachim Löw var efterfølgende ude med riven og kritiserede Arsenal-stjernen for hans beslutning.  

Kæmpe tysk stjerne stopper på landsholdet: Anklager forbund for racisme

Netop sidstnævntes kritik er faldet Özil så meget for brystet, at han simpelthen har nægtet at tale med den tyske landsholdstræner, som i månedsvis forgæves har kimet ham ned for at diskutere beslutningen om at stoppe på 'Die Mannschaft'.

Artiklen fortsætter under billedet..

Annonce:

Det venskabelige forhold mellem Özil og Löw har ifølge tyske medier nået frysepunktet. De to er slet ikke på talefod længere, lyder meldingerne fra nabolandet mod syd. Foto: Ritzau Scanpix/Frey-Pressebild/Deines
Det venskabelige forhold mellem Özil og Löw har ifølge tyske medier nået frysepunktet. De to er slet ikke på talefod længere, lyder meldingerne fra nabolandet mod syd. Foto: Ritzau Scanpix/Frey-Pressebild/Deines

Afvist ved porten
I et desperat forsøg på at finde en løsning rejste Löw og hans assistent, den tidligere Milan-bomber Oliver Bierhoff, mandag til London for at opsøge spilleren på Arsenals træningsanlæg. Men her fik de blot at vide ved porten, at klubben på befaling af manager Unai Emery ikke ville lukke dem ind.

Ifølge det tyske medie Bild havde Bierhoff ellers meldt trænerteamets ankomst til både det engelske storhold og agenterne for Mustafi, Leno og Özil, der alle optræder for Premier League-klubben.

I stedet for at advare trænerne om, at Özil på ingen måde var klar til at åbne en dialog med Löw, var agenten Erkut Sögüt fuldstændig tavs. Derfor var det efterfølgende en ekstremt skuffet Bierhoff, der kunne fortælle, at de to trænere slukøret måtte rejse hjem til Tyskland igen uden at have overværet nogen af de tyske spillere i Arsenal-truppen træne:

- Vi ville gerne have snakket med Mesut. Men vi må acceptere, at han ikke vil tale med os lige nu, konstaterer den tyske assistenttræner.

I stedet måtte Löw og Bierhoff tage til takke med at spise en kort frokost med Bernd Leno og Shkodran Mustafi, før de vendte snuden hjem mod Tyskland.

Annonce:

De tyske medier har spekuleret i, om det var Özils agent, Erkut Sögüt, der havde overbevist sin stjerneklient om at give Löw og Bierhoff den kolde skulder, men det vil han ikke forholde sig til.

- Vær venlig at forstå, at jeg ikke har nogen kommentarer til sagen, lyder det kortfattede svar til Bild. 

Artiklen fortsætter under billedet..

På et billede fra 13. maj optræder de to tyske Premier League-stjerner med tyrkiske rødder Ilkay Gündogan og Mesut Özil med Tyrkiets præsident Recep Erdogan. Foto: AP/Presidential Press Service
På et billede fra 13. maj optræder de to tyske Premier League-stjerner med tyrkiske rødder Ilkay Gündogan og Mesut Özil med Tyrkiets præsident Recep Erdogan. Foto: AP/Presidential Press Service

Det 'famøse' Erdogan-billede
Balladen begyndte for alvor at tage fart umiddelbart før sommerens VM-slutrunde i Rusland. Her poserede Özil og den tidligere landsholdskollega Ilkay Gündogan nemlig på flere billeder med Tyrkiets udskældte - især i Tyskland - præsident Recep Erdogan.

I opslag på de sociale medier kaldte Gündogan efterfølgende Erdogan for 'deres præsident', og det bragte i den grad sindene i kog i Tyskland. Her mente alle fra politikere til eksperter, at man ikke kunne optræde for det tyske landshold, hvis man proklamerede, at man så sig selv som tyrker.

Annonce:

Ramaskrigene fik det tyske fodboldforbund til at indkalde til en række krisemøder, hvor man forsøgte at udrede forløbet. Det hjalp dog ikke på den anspændte situation, at formanden for det tyske fodboldforbund, Reinhard Grindel, i en pressemeddelelse kaldte mødet med den tyrkiske præsident for en dårlig idé:

- DFB respekterer selvfølgelig den særlige situation for vores spillere med indvandrerbaggrund, men fodbold og DFB står for værdier, som hr. Erdoğan ikke respekterer tilstrækkeligt, sagde Grindel og fortsatte:

- Derfor er det ikke godt, at landsholdsspillere tillader sig at blive manipuleret til at deltage i hans valgkampagne. Dermed har spillerne bestemt ikke hjulpet DFB's arbejde med integration.

Et kompromis blev dog fundet, og Joachim Löw valgte trods stor folkelig modstand at udtage begge spillere til VM-truppen, hvor de i flere testkampe forud for slutrunden blev buhet af tyske fans. Efter et ekstremt skuffende VM for Tyskland, hvor kritikken haglede ned over især Özil, valgte han i juli at sige stop på landsholdet.

Annonce:

- Efter den behandling jeg har fået fra fodboldforbundet og mange andre, ønsker jeg ikke længere at bære den tyske landsholdstrøje, lød begrundelsen fra den tyske superstjerne på Twitter.

Få overblikket over hele Özil-balladen her

Den tyske landsholdsfarce begyndte allerede før sommerens VM-slutrunde i Rusland.

- 13 maj. Tyrkiets hersker Erdogan mødes på et hotel i London med Mesut Özil og Ilkay Gündogan. Efterfølgende lægger Gündogan billedet fra mødet op på det sociale medie Instagram, som han dedikerer "til min præsident".

- 14 maj. DFB-chef Grindel forklarer, at spillerne havde ladet sig bruge til 'politisk kampagne' af Erdogan.

- 15 maj. Landstræner Löw udtager Özil og Gündogan til VM, og meddeler samtidigt, at han vil tage en snak med begge spillere.

- 19 maj. Kriseopmøde mellem Löw, Bierhoff, Grindel, Özil og Gündogan i Berlin. Endnu et møde med forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier finder sted på anmodning af Gündogan. Özil måtte overtales til at deltage.

- 2 juni. Under en testkamp i Østrig buher tyske fans af Özil og Gündogan.

- 5. juni. På et pressemøde med DFB i Sydtyrol er Özil tavs om hele sagen, mens Gündogan til udvalgte journalister siger: 'Nogle reaktioner har såret mig'.

- 8. juni. Ved VM-testen i Leverkusen mod Saudi-Arabien bliver der igen buhet mod spillerne.

- 17 juni. Ved den første VM-kamp i Rusland (0-1-nederlag til Mexico) er Özil i startopstillingen.

- 23 juni. Özil starter på bænken i VM-kampen mod Sverige (2-1-sejr), mens Gündogan vælges som erstatning.

- 23 juli. Özil overraske alle. Han erklærer på Twitter, at han med øjeblikkelig virkning stopper på landsholdet, mens han samtidig klager over racisme og angriber DFB-chef Grindel. Han forsvarer også Erdogan-fotoet. Löw siger, at han vidste intet om Özils beslutning på forhånd.

 

Kilde: Bild

Læs mere om historien, der har udviklet sig til en kæmpe skandale i Tyskland:

Löw afviser racisme på Tysklands landshold efter Özil-sag

Stjernen skred efter kæmpe ballade: - Menneskeligt skuffet over ham

Klopp forsvarer udskældt stjerne: Kritikken er hyklerisk

Var kammerater på landsholdet: Tysk stjerne i voldsomt angreb på Özil

EM-vinder chokeret over stjerne-beslutning: Naivt og kujonagtigt!

Bayern-boss i bizar sviner: 'Özil har spillet som lort i årevis'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: