VM-profil har klaret lægetjek: Nu bliver han den dyreste dansker

Det ser ud til, at det kun er det allersidste, der skal på plads, inden Jannik Vestergaard kan kalde sig Premier League-spiller

Jannik Vestergaard bliver den dyreste danske fodboldspiller gennem tiderne, når han skriver under med Southampton. Foto: Anders Kjærbye
Jannik Vestergaard bliver den dyreste danske fodboldspiller gennem tiderne, når han skriver under med Southampton. Foto: Anders Kjærbye

Den danske landsholdsspiller Jannik Vestergaard har i de seneste dage lignet en ny mand på Premier League-mandskabet Southampton, og nu ser det efterhånden bare ud til at være et spørgsmål om tid, inden han bliver præsenteret.

Midterforsvareren har torsdag bestået det obligatoriske lægetjek, og derfor er det forventet, at der nu kun går omkring 24 timer, inden den engelske klub kan offentliggøre skiftet. Det skriver engelske Sky Sports.

Prisen for danskeren skulle angiveligt ligge på omkring 150 millioner kroner, der gør ham til den dyreste dansker nogensinde sammen med Thomas Delaney, der også er skiftet denne sommer. Han tog dog i stedet til Dortmund til den pris.

Vestergaard skulle desuden have haft andre muligheder, da også West Ham skulle have været interesseret i danskeren, der var med i Åge Hareides VM-trup - dog uden at spille ved slutrunden.

Danskeren kommer fra Borussia Mönchengladbach, og han har spillet det meste af sin karriere i Tyskland, da han tidligere også har været hos Werder Bremen og Hoffenheim i den bedste tyske række.

Det kan desuden være, at Vestergaard kan møde sine gamle holdkammerater fra Gladbach 4. august, hvor Southampton spiller testkamp mod dem.

Antonio Conte er færdig i Chelsea. Foto: AFP Premier League Premier League-gigant smider træner på porten

Jean Michaël Seri mod Napoli i Champions League-kvalifikationen sensommeren 2017. Foto: Claude Paris/AP Premier League På tale i Chelsea og Barca: Nu ender han i Fulham

Xherdan Shaqiri fejrede sin udligning til 1-1- mod Serbien med en jubelscene, der af mange blev tolket som værende politisk motiveret. Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix Premier League VM-stjernen på vej mod engelsk storklub

36 kommentarer
Vis kommentarer