VM-stjerne smider transferbombe: Vil væk fra storklub

Eden Hazard vil prøve noget nyt efter seks år i Chelsea

Nyheden kommer, efter Belgien tog bronzen for næsen af England.

Chelsea smed tidligere lørdag mere end en halv milliard kroner på bordet for at hente italienske Jorginho i Napoli, men den nye manager, Maurizio Sarri, kan vise sig at få endnu mere travlt i sommerens transfervindue.

London-klubbens absolut største stjerne Eden Hazard havde knap fået armene ned efter at have sendt VM-bronze til Belgien med sin scoring til 2-0 mod England, før han leverede et ganske opsigtsvækkende interview efter kampen.

- Efter seks fantastiske år i Chelsea er det måske på tide at opleve noget andet. Specielt efter dette VM. Jeg kan selv vælge, om jeg vil blive eller skifte, men Chelsea tager den endelige beslutning - om de vil lade mig gå, lød det fra Hazard ifølge belgiske HLN, inden han kom med en kryptisk kommentar om sin mulige nye arbejdsgiver.

- I kender min foretrukne destination, sagde han til journalisterne.

Om journalisterne rent faktisk kender hans foretrukne destination skal være usagt, men Eden Hazard, der har været en af VM's absolut bedste spillere, har gennem flere år været rygtet til Real Madrid, mens også Barcelona er blevet nævnt den seneste uges tid.

Rygterne om Real Madrid er dog sandsynligvis aldrig blevet til noget, fordi den spanske klub har haft en vis anden herre rendende rundt på Eden Hazards foretrukne position som venstre kant.

Cristiano Ronaldo står dog ikke længere i vejen for Hazards indtog i den spanske La Liga. Portugiseren blev i denne uge solgt til Juventus for mere end 700 millioner kroner. Penge, der kan være på vej til den mondæne del af London.

Chelsea sluttede på femtepladsen i sidste sæson og skal dermed ikke spille Champions League i den kommende sæson. Det faktum spiller nok også en rolle i den belgiske anførers ønske om luftforandring.

Belgien skriver historie i ny engelsk nedtur

Fuglsang igen fanget af styrt: - Det var et sats

Analyse: Sådan står FCK efter Ståles hårdeste sommer

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.