Manchester United vil nu sagsøge det engelske tabloidmedie The Sun, som de mener havde kendskab til planerne om attentatet mod klub-bossen Ed Woodwards hus. Det skriver BBC's sportschef Dan Roan på Twitter.
Det fremgår af Roans tweet, at avisen skulle have modtaget forudgående information om angrebet. Her hæfter 'De Røde Djævle' sig ved, at The Sun var tilstede med en journalist ved angrebet, og at det ud fra kvaliteten af billederne derfra også kunne se ud til, at journalisten havde en fotograf med.
Journalisten undlod at tilkalde ordensmagten, og var ifølge Manchester United medvirkende til, at hærværket eskalerede.
Derfor klager Manchester-klubben nu til det engelske organ, Independent Press Standards Associations, over, at avisens journalist med eventuel fotograf 'opmuntrede og belønnede gerningsmændene' og i øvrigt ikke ringede til politiet.
Hætteklædte fans i barskt hærværk mod United-boss
Grundlaget for balladen er den oprindelige artikel publiceret i The Sun, hvor de meget detaljeret dækkede attentatet og med billeder i rigtig nydelig kvalitet.
En katastrofe for klubben
The Sun havde så sandelig også gjort sit journalistiske arbejde både grundigt og rettidigt. I artiklen var de også lykkedes med at få en anonym person fra gruppen af de cirka 20 hætteklædte vandaler i tale.
Medlemmet begrundede blandt aktionen med, at 'Woodward har været en katastrofe som direktør og skal forlade klubben', og at de som fans har sagt det længe, 'men han lader ikke til at høre efter'.
Hverken klubdirektøren, hans hustru eller parrets to børn befandt sig ifølge britiske medier i boligen, da hændelsen fandt sted.
Ud over at blive dækket grundigt af The Sun blev videoen også lagt op, formentlig af de involverede selv, på nettet, hvor den fik titlen 'Ed Woodward skal dø'.
Store dele af klubbens fanbase er overordentlig utilfredse med Woodwards ledelse, og ønsker om den 48-åriges snarlige død er et jævnligt tilbagevendende tema i nogle af de mere heftige fan-sange sunget på Old Traffords lægter.
Fordømmer skandale: - Lad os udrydde det nu
Fordømmer skandale: - Lad os udrydde det nu
Har fået nok: Drastisk tiltag i United
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.