Voldsomme tal: United væltet af tronen i Premier League

Manchester United er kåret som verdens tredjerigeste klub - men ny rapport tegner et andet billede

City gik sejrigt fra Manchester-derbyet efter sublim Silva-scoring. Video: Discovery Networks Danmark

Manchester United er ikke længere den mest værdifulde klub i engelsk fodbold.

En ny rapport fra University of Liverpool viser, at bysbørnene fra Manchester City er gået forbi dem.

City er værdisat til 2,364 milliarder pund – svarende til 20,54 milliarder kroner. Det er 277 millioner pund mere end United, der som den eneste anden klub ligger på den lune side af de to milliarder.

Herefter følger de fire øvrige tophold i Premier League; Tottenham, Liverpool, Chelsea og Arsenal i nævnte rækkefølge.

Og her finder man en af de mest markante overskrifter i rapporten – springet fra nummer seks til nummer syv.

Det er ingen hemmelighed, at der såvel sportsligt som økonomisk er et skel mellem de seks største klubber og resten. Men at der er næsten en milliard pund chokerer alligevel.

Sådan ser tabellen ud. Mest markant er skellet mellem nummer seks og syv.
Sådan ser tabellen ud. Mest markant er skellet mellem nummer seks og syv.

Her finder man Burnley, der napper syvendepladsen med 398 millioner pund, mens Swansea lukker og slukker på 20. pladsen med en værdi på 167 millioner pund.

De seks topklubber sidder på 74 procent af den samlede værdi i ligaen.

Mest opsigtsvækkende er det dog, at United har måttet overlade førstepladsen som følge af voldsomt høje lønninger og en lavere indkomst.

Så sent som i januar blev klubben kåret som verdens tredje rigeste klub efter Real Madrid og FC Barcelona af revisionsfirmaet Deloitte. Det var dog alene vurderet på indkomster.

Har ikke hentet pokaler
Netop United får hårde ord med på vejen, hvilket skyldes de hundedyre spillere og træner, man har hentet de seneste par sæsoner.

- Indtil de finder de rigtige spillere, kan de ikke rigtigt udnytte det gode rygte og den fantastiske kommercielle position, de har. Manchester Uniteds udgifter er steget betragteligt uden de forventede økonomiske bonusser som konsekvens af dette, siger Kieran Maguire, der er en af personerne bag rapporten, til offthepitch.com, der udelukkende skriver om fodboldøkonomi i engelsk fodbold.

Maguire henviser til José Mourinho, Paul Pogba, Romelu Lukaku og Alexis Sánchez.

- De er alle store navne med store lønninger, men de har ikke leveret i form af pokaler hverken nationalt eller i Europa, siger han.

At City er strøget til tops skyldes en kombination af højere indkomst og lavere lønninger. City endte således med et overskud på 39 millioner pund i sommerens transfervindue og fik samtidig fjernet nogle spillere, der havde en overordentlig høj indkomst. Heriblandt Joe Hart og Yaya Touré.

- Sheikh Mansours ejerskab, der betyder, at klubben er uden gæld, betyder, at der ikke er omkostninger forbundet med en gældspost, og der udbetales heller ikke bonusser til aktieejere, konkluderer rapporten.

Burnley er ligaens mest fornuftige
Generelt er der rosende til City, der nu har registreret overskud fem år i træk.

- Vi ved alle, at nogle af deres finansielle aktiviteter er usædvanlige takket være Der Spiegel, og at det har hjulpet dem, men deres økonomi er i bedring år for år, skriver rapporten og henviser til den tyske avis' kritiske skriverier sidste år om Sheikh Mansour, der skal have forbrudt sig mod UEFA's Financial Fair Play-regler.

Burnley bliver med sin syvendeplads kaldt den økonomisk mest fornuftigt drevne klub i Premier League.

For at komme til resultatet har menneskerne bag rapporten kigget på klubbernes indtægter, overskud, udgifter, spillersalg over en treårig periode, aktiver, lønninger, aktiebeholdninger og billetsalg.

Ifølge Kieran Maguire er der ingen grund til at tro, at billedet ændrer sig fremadrettet.

- Skellet mellem de seks største og resten af Premier League er ved at accelerere, og det vil det fortsætte med, fordi de klubber kommer til at få en endnu større del af tv-kagen, siger Maguire.

- Det er ret tydeligt, når man ser på aftaler om spillertøj, sponsoraftaler og den slags ting, at sponsorerne jo kun vil associeres med disse klubber, siger han.

Se også: Rigmænd klar med vild beslutning

Se også: AC i ren dommedags-tackling: Slipper utroligt billigt

Se også: Legendarisk Barcelona-stjerne vil ikke mere

Se også: Fodboldstjerne giver op: Skal to år i fængsel

Se også: Det så du ikke på tv: Baneløber med hårdt budskab

Sport og Spil Messis magiske milepæl: Så vild er han

Fuglsang kørte i favnen på sin kone, Loulou, da han krydsede stregen som vinder af forårsklassikeren Liège-Bastogne-Liège i april. Foto: Eric Lalmand/AFP/ Ritzau Scanpix. Sport og Spil Rolex og Porsche: Fuglsang bliver mangemillionær

Brøndby har ikke opgivet Hjulmand. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Brøndby tror på drømmetræner: Parat til at udskyde deadline

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere