Voldsomt Arsenal-sammenbrud kostede dyrt mod Chelsea

Arsenal var foran mod Chelsea, men et sammenbrud til sidst kostede alle tre point i London-derbyet

Mens Chelseas Jorginho tiljubles, græmmer Arsenals Matteo Guendouzi sig over udligningen til 1-1 (Foto: Ritzau/Scanpix)
Mens Chelseas Jorginho tiljubles, græmmer Arsenals Matteo Guendouzi sig over udligningen til 1-1 (Foto: Ritzau/Scanpix)

Den tidligere Arsenal-stjerne Mikel Arteta må nok erkende, at det er sværere end som så at få The Gunners stablet på højkant.

Hvad, der lignede en triumf i spanierens første kamp på Emirates Stadium, blev spoleret i løbet af fire minutter.

Derfor kunne Chelsea forlade det nordlige London med en 2-1 sejr med mål af den indskiftede Jorginho og Tammy Abraham.

Det lignede ellers længe, at gaboneseren Pierre-Emerick Aubameyang for anden kamp i træk skulle være målhelten hos Arsenal.

Den 30-årige angriber bragte allerede efter 13 minutter hjemmeholdet foran med 1-0, da et hovedstød blev forlænget, og Arsenals topscorer smuttede bag om brasilianeren Emerson og headede bolden ind bag Kepa Arrizabalaga.

Målmandskollegaen i den modsatte ende, Bernd Leno blev skurken hos Arsenal, da tyskeren mistimede et indgreb og indlæg fra venstre fik lov at passere og landede for fødderne af Jorginho, da der manglede syv minutter af den ordinære kamp.

Sidstnævnte kom ind allerede efter godt en halv time og blev foretrukket fremfor Andreas Christensen, som åbenbart er langt væk fra Chelseas startopstilling.

Kort før udligningen var Jorginho indblandet i en episode, som kunne give ham et gult kort for anden gang, men kortet kom aldrig frem.

Det var en hurtig omstilling, som Tammy Abraham selv var igangsætter af, som afgjorde opgøret til Chelseas fordel.

Artiklen fortsætter under billedet..

Tammy Abraham blev matchvinder. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Tammy Abraham blev matchvinder. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
 

Med nederlaget er problemerne ikke blevet løst i Arsenal, hvor den nye chef Mikel Arteta forudser nye problemer.

Spanieren må efter alt at dømme snart finde en ny mand til at score målene.

Efter 1-1 kampen forleden mod Bournemouth fortalte Mikel Arteta selv til pressen, at det trækker op til et salg af den løntunge Pierre-Emerick Aubameyang i det kommende tranfersvindue.

Mens Arsenal har humpet af sted i efteråret, har angriberen med dobbeltpas (Gabon og Frankrig, red) personligt haft et fint efterår og fortsat med at score masser af mål, så han er et varmt navn på rygtebørsen.

Senest skulle Real Madrid og Barcelona haft vist interesse for angriberen, som angiveligt allerede har fortalt Arsenal, at han ikke vil forlænge den nuværende kontrakt med udløb 1. juli 2021.

Samtidigt har angriberen med en fortid i blandt andet Borussia Dortmund nået en alder, der trods målene gør ham mindre og mindre attraktiv, så det er ved at oppe over, hvis Arsenal skal have nogle af de mange penge tilbage, som blev investeret i gaboneseren.

Han kostede i sin tid 450 millioner kroner og får i følge flere britiske medier sammen med den kontroversielle Mesut Özil en mammutløn.

Derfor skal han ifølge den nye manager sælges.

Se også: Verdensmesteren slår Fuglsang og får ny stor hæder

Tysk fodbold - 29. dec. 2019 - kl. 15:38 United snydt: Norsk komet skifter til danskerklub

Karrierens sidste kamp. Dennis Ceylan endte med at rode rundt på gulvet til stævnet i Struer. Knap et år efter tager han handskerne på igen. Foto: René Schütze Sport og Spil Ramte muren efter karrierestop: Overvejede selvmord

 

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere