Vred Vardy: Kritikken har været urimelig

Leicester-spillerne vendte tilbage til den base, der gjorde dem til mestre, og nu vil de bygge på sejren over Liverpool

Jamie Vardy lægger grunden til Leicesters sejr. Foto: AP
Jamie Vardy lægger grunden til Leicesters sejr. Foto: AP

- Vi har måttet tage imod en masse urimelig kritik over ting, der har stået i pressen, og i aften har I set, hvordan gutterne ønskede at reagere. Det gjorde de med denne præstation, og dem vil vi levere stabilt fremover, sagde den dobbelte målscorer Jamie Vardy til Sky Sports efter 3-1 sejren over Liverpool.

Den fulgte torsdagens kontroversielle fyring af mester-manager Claudio Ranieri.

- Jeg kunne ikke sætte fingeren på, hvorfor vi ikke har gjort det før, men vi har arbejdet hårdt, og det er bare ikke sket.

- Jeg vil ikke sige, at det handler om, at vi giver os mere. Craig Shakespeare bad mig om at spille længere fremme, og jeg var i stand til at komme frem til en del.

- Jeg har været frustreret over mine manglende mål i denne sæson, men forhåbentlig vil disse sætte mig i gang.

En anden målscorer og kampens bedste, Danny Drinkwater, supplerede:

- Vi havde virkelig brug for denne præstation. Vi gik tilbage til basen og gjorde de simple ting, du lærer som ung spiller, og vi viste, hvad vi er i stand til.

- Vi må bygge videre på denne sejr. Du kan godt kalde det en reaktion. Vi har taget imod en del. Når vi spiller ud fra vores base, tvinger vi fejl ud af modstanderne ved at presse dem højt, og det skabte problemer for Liverpool i dag.

Se også: Se Drinkwaters drømmetræf: Leicester har et liv efter Ranieri

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere