Santi Cazorlas knæskade er lige så slem, som flere engelske medier skrev i går.
Her lød det, at den lille spanier er nødt til at sidde ude i tre måneder. Disse meldinger bliver nu bekræftet af Arsenal-manager, Arsene Wenger.
- Det er muligt (med tre måneder, red.), siger Arsene Wenger ifølge The Guardian.
- Vi ved det ikke, før han har været til specialist, tilføjer franskmanden.
Arsenal-profil ude i tre måneder
Cazorla blev skadet i Arsenals seneste Premier Leauge-kamp mod Norwich, hvor Alexis Sanchez også udgik med en hamstring-skade. Men det ser bedre ud for Sanchez, fortæller Wenger.
- Jeg aner ikke, hvor lang tid, det kommer til at tage, men han (Sanchez, red.) kommer sig normalt hurtigt, siger han.
Arsenals skadesliste er nu på imponerende ti navne. Og så er Aaron Ramsey og Alex Oxlade-Chamberlain endda lige kommet tilbage fra længere skadespauser.
Arsenal banker tamme kroater: Nu venter gyserkamp
Alligevel føler Wenger ikke, at Arsenal er mere udsatte for skader end andre klubber.
- Vi sammenligner vores skader med resten af Europa, og jeg mener ikke, at vi har flere skader end alle andre, slutter Wenger.
Arsenal møder Sunderland i morgen i Premier League.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.