Wenger slår igen: Mourinho står ikke bag Chelsea-succes

Arsene Wenger slår nu tilbage i ordkrigen mod José Mourinho - Arsenal-manageren mener ikke, at portugiseren kan tage æren for holdets succes i de senere år

Kling og klang. (Foto: AP)
Kling og klang. (Foto: AP)

Forholdet er tæt mellem flere managere i Premier League. Det gør sig dog ikke gældende omkring José Mourinho og Arsene Wenger, der begge elsker at hade hinanden. Gennem medierne leverer de to den ene stikpille efter den anden, og i denne uge er konfrontationerne fortsat et tema. Her var Mourinho senest ude med kritiske udtalelser omkring sin London-kollega.

Se også: Efter udvisning: Chelsea-bølle endte med den hårdeste straf

På Emirates Stadium vil Wenger dog ikke stå tilbage. Han anklager nu José Murinho for at stjæle æren for den succes, Chelsea havde, da portugiseren overtog i 2004. En ære som dog tilfalder den nuværende Leicester-manager Claudio Ranieri, der var manager før Mourinho på Stamford Bridge:

- Da Claudio forlod Chelsea til fordel for Mourinho, havde han allerede bygget et hold op omkring succes. Jeg kan huske, at de sluttede på andenpladsen med Ranieri. Det var et hold på vej frem med lovende spillere, der talte navne som John Terry og Frank Lampard. Spillere der skabte den succes, Chelsea er bygget omkring. Se på det hold, der fik lov at overleve efter Ranieri. Det er de samme spillere, for de var på vej op, allerede da Mourinho kom, siger Arsene Wenger på et pressemøde og fortsætter:

- Jeg vil helt klart sige, at det var Claudio Ranieri, der skabte succesen i Chelsea. Han gjorde det forrygende der. Hentede Lampard, mens de havde Terry, Desailly og Gallas. Det var et stærkt hold, som efterfølgeren fik lov til at overtage, lyder det spydigt fra Arsenal-manageren.

Arsene Wenger og Leicester møder lørdag netop Ranieri og Leicester på udebane.

Se også: Martials agent sviner Wenger for dårlig scouting

5 kommentarer
Vis kommentarer