Wieghorst springer ud som tv-ekspert

TV3 Sport henter Morten Wieghorst, der sammen med Mads Timm bliver tv-kanalens friske pust i Premier League-dækningen

Morten Wieghorst blev tidligere på måneden præsenteret som assistenttræner for herrelandsholdet fra sommeren 2020. Se hans første reaktion på det nye job her. Video: Discovery Networks Danmark.

Det er ikke mere end et par uger siden, Morten Wieghorst blev annonceret som ny assisterende landstræner for Danmark.

Ved den lejlighed fortalte Kasper Hjulmand, at Wieghorst venter uden løn det næste år, inden han tiltræder stillingen i DBU-regi 1. august 2020.

Helt uden indtægt bliver det dog ikke for den tidligere landsholdsspiller.

For fredag bekendtgør Nordic Entertainment Group (NENT), at man har indgået en aftale med netop Morten Wieghorst og den tidligere Manchester United-spiller Mads Timm.

De to er ansat af TV3 Sport til at agere eksperter til dækningen af Premier League den kommende sæson.

- Med landstrænerarbejdet et år ude i fremtiden er dette en nærmest perfekt mulighed for mig for i den periode at arbejde med verdens stærkeste og mest intense liga. Jeg ser rigtig meget frem til at fordybe mig i spillet og historierne fra England – og også til at følge de mange stærke danske spillere derovre, siger Wieghorst i en pressemeddelelse.

Læs også: Se også: Jon Dahl: Forkert og dårlig timing

Hans erfaring med Premier League kommer fra tiden i Swansea, hvor han var assisterende træner for Michael Laudrup 2013-2014. Som aktiv spiller optrådte Wieghorst efter gennembruddet i Lyngby for skotske Dundee FC og Celtic FC, inden han sluttede karrieren i Brøndby IF.

Hvor 48-årige Wieghorst gennem flere årtier har sat sit præg på dansk fodbold som først spiller og siden træner med cheftrænerstillinger i FC Nordsjælland, AGF og AaB fra 2014 til 2018, er Mads Timm alt andet lige mere ubeskrevet.

Han indstillede karrieren som 24-årig efter et i Danmark berømmet ophold i Manchester United og siden hjemme i dansk fodbold hos OB og Lyngby.

Han har senest arbejdet som terapeut blandt andet for Fredericia Kommune og i et intergrationsprojekt omkring fodbold i Vollsmose i fødebyen Odense.

- Dette er på mange måder et drømmejob for mig, hvor jeg er blevet vist en stor tillid, som jeg vil gøre alt for at leve op til. Jeg glæder mig til at skulle være bindeled mellem seerne og fodbolden, det er en stor opgave, som jeg går ydmygt ind til, siger Mads Timm.

De to nyerhvervelser supplerer tv-kanalens i forvejen profilerede mandskab af kendte fodbold-ansigter bestående af blandt andre Carsten Werge, Jan Mølby, Jesper Grønkjær, Per Frimann og  Stig Tøfting.

Læs også: Se også: Guardiola vækker opsigt: Klar til at slå transferrekord

Læs også: Se også: Storklub på spanden - har ikke råd til stjerne

Læs også: Se også: Giganter slås om ham: Nu kan han skrive historie

Læs også: Se også: Barcelona-flop tæt på Premier League-transfer  

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere