Zanka skriver PL-historie mod Schmeichel

Mathias Zanka Jørgensen scorede lørdag eftermiddag sit første Premier League-mål nogensinde, men Kasper Schmeichel løb alligevel med sejren i danskeropgøret

SE ZANKAS FØRSTE PL-MÅL NOGENSINDE I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

Lørdag eftermiddag var der danskeropgør i Premier League mellem Leicester og Huddersfield, og gæsternes Mathias Zanka Jørgensen skulle ikke bruge lang tid på at score.

Efter kun fire minutter og 36 sekunder bragte Zanka Huddersfield foran. Et indkast fra højre blev forlænget med et hovedstød, og Zanka var med fremme og sparkede nedfaldsbolden fladt i nettet bag Kasper Schmeichel i Leicester-målet. Se målet i tv-afspilleren over artiklen.

I England skabte det lidt forvirring, om det var Zanka eller Jørgensen, der fik scoret, men der er som bekendt tale om samme spiller.

Tilbage i sommerpausen scorede danskeren også efter indkast, da han med et lynmål scorede mod Kroatien i VM-1/8-finalen, men dagens mål var hans første nogensinde i Premier League i sin liga-kamp nummer 43 i Englands bedste række.

Med i kampen var også Jonas Lössl og Philip Billing, der begge spillede hele kampen for Zankas Huddersfield. De kunne dog allerede kort efter se Kelechi Iheanacho udligne for Leicester, og efter pausen blev det endnu værre, da Leicester efter kom på både 2-1 ved James Maddison, der scorede direkte på frispark og 3-1 ved Jamie Vardy, der oversprintede Zanka.

Huddersfield er dermed sidst i Premier League med blot to point, mens Leicester ligger nummer otte med ni point.

Du kunne undervejs opleve kampen minut for minut lige her.

Andet steds i Premier League spillede Pierre-Emile Højbjerg og Jannik Vestergaard begge hele kampen, da Southampton tabte 0-3 ude mod Liverpool, og Liverpool fører nu ligaen med 18 point for seks kampe, hvilket Chelsea også kan nå søndag. Manchester City har efter dagens 5-0-sejr mod Cardiff 16 point - Kenneth Zohore fik den sidste halve time for taberne.

Endelig kom den danske VM-back Henrik Dalsgaard ligesom Zanka også på tavlen i eftermiddagens kampe i England.

Dalsgaard scorede efter blot et minut for Brentford, da de kom foran ude mod Derby i den næstbedste engelske række. Allerede til pause var Derby dog foran 3-1, der også blev kampens resultat

For kort tid siden blev Zanka kaldt latterlig i tv-program:

Se også: Se billederne her: Rasende Schmeichel skudt i sænk

Se også: Brøndbys teenage-stjerne: - Alt har rykket sig

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

'Zanka' i derbykamp mod Teemu Pukki. Foto: Jens Dresling/Polfoto Sport og Spil Zanka: - Jeg har det fint nok med, at folk synes, jeg er en idiot på banen

98 kommentarer
Vis kommentarer