Zlatan langer ud efter kritikere: Æd nosser!

De svenske superstjerne godter sig over sin første halvsæson i Manchester United og sender stikpiller af sted mod sine kritikere

Zlatan er stadig flyvende
Zlatan er stadig flyvende

Zlatan Ibrahimovic har taget den røde del af Manchester med storm.

17 mål er det blevet til, siden den svenske superstjerne skiftede til Manchester United i sommerens transfervindue, og især mod slutningen af året har svenskeren været i storform og banket mål ind nærmest efter behag.

I en alder af 35 forventede flere, at den nu forhenværende svenske landsholdsspiller ville falde igennem i den fysisk hårde Premier League, men svenskeren har gjort dem uret og ligger på en delt andenplads på Premier Leagues topscorerliste med sine 12 scoringer.

Og succesen glæder naturligvis svenskeren, som også sætter stor pris på, at han nok en gang har sat skeptikerne på plads. Alle dem, der ikke troede på ham og kaldte ham for gammel. Nu kan svenskeren blot sige 'hvad sagde jeg!'

- Stol på det. Det har givet mig en masse energi. De bliver betalt for at sige lort, og jeg bliver betalt for at spille med fødderne. Det er sådan, jeg kan lide det.

- Jeg har haft et fantastisk år. Hos PSG var det fantastisk, og så kom jeg til United, og mine første seks måneder her har været mere end fantastiske.

- Jeg kom til Premier League og alle troede, at det ikke var muligt (at begå sig, red.), men som altid får jeg dem (kritikerne) til at æde deres nosser, skryder Zlatan i følge Mirror.

- Jeg er super-glad, og jeg har det godt. Jeg ved ikke, hvor mange år jeg har tilbage, men jeg nyder at spille. Hvert år har de (United) ringet til mig, og da det ikke gik så godt for klubben, så fik jeg lyst til at komme herover, mens alle troede, at jeg var 'the hill', fortæller Zlatan.

Mandag får Zlatan lov til at skyde 2017 ind med maner, når Manchester United gæster West Ham på det olympiske stadion kl. 18.15. Det er kun 48 timer siden deres seneste kamp.

Se Zlatan i målform:

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere