Zlatans monsterløn i United afsløret: Inklusiv den utrolige målbonus

Hvem tjener egentlig mest i Manchester United? Ny bog giver det opsigtsvækkende svar

Det er ikke småpenge, Zlatan Ibrahimovic har henter i Manchester. Foto: AP
Det er ikke småpenge, Zlatan Ibrahimovic har henter i Manchester. Foto: AP

Det kan godt være, at knæskadede Zlatan Ibrahimovic har spillet sin sidste kamp for Manchester United.

Men lønnen tikker stadig ind på den store svenskers konto hver måned.

Og hvilken løn.

Angriberen med den enorme teknik - og en endnu større selvtillid - er nemlig den suverænt bedst betalte spiller på Old Trafford.

Det afslører de to tyske journalister Rafael Buschmann og Michael Wulzinger, der til daglig arbejder for hæderkronede Der Spiegel, i bogen 'Football Leaks: The Dirty Business of Football', som udkommer i denne uge. Det skriver Daily Mail.

De to journalister har fået adgang til dokumenter, der afslører United-stjernernes lønsedler, og det er ikke overraskende Zlatan Ibrahimovic, der topper lønhierarkiet. Han høster frugterne af at være hentet som transfer-fri spiller på en såkaldt 'Bosman'.

ZlatanIbrahimovic' fremtid er et åbent spørgsmål på grund af den knæskade, han pådrog sig mod Anderlecht. Foro: All Over Press
ZlatanIbrahimovic' fremtid er et åbent spørgsmål på grund af den knæskade, han pådrog sig mod Anderlecht. Foro: All Over Press
 

Svenskeren har således hentet et ugeløn på voldsomme 3,235 mio. kroner om ugen, hvilket ifølge den engelske avis gør ham til alle tiders bedst betalte spiller i Premier League. Det ubeskedne beløb giver en årsløn i omegnen af 168 mio. kroner, og det er bare grundlønnen.

Således skal sæsonens målhøst på 28 scoringer have indbragt en bonus på 25,4 mio. kroner - eller næsten en million per mål.

Dokumenterne afslører også detaljerne omkring den klausul om forlængelse, der er indskrevet  i Zlatan Ibrahimovic' kontrakt.

Havde svenskeren spillet 31 kampe i den røde trøje, havde kamp-antallet automatisk udløst en forlængelse. Den alvorlige knæskade, han pådrog sig mod Anderlecht betød dog, at det kun blev til 27, og dermed er fremtiden åben for superstjernen, som dog ventes at sidde ude i et halvt år.

Her er Daily Mails oversigt detaljerne over United-stjernernes løn.
Her er Daily Mails oversigt detaljerne over United-stjernernes løn.
 

Da Manchester United sidste sommer hentede franske Paul Pogba 'hjem' fra Juventus, gjorde den engelske klub midtbanespilleren til verdens dyreste spiller nogensinde.

Et beløb, som nærmede sig svimlende 800 mio. kroner, skulle der til at lokke de italienske mestre til at sælge franskmanden, og den høje pris er gået ud over lønnen.

Således må Pogba 'nøjes' med en grundløn på 1,46 mio. kroner om ugen.

United-stjernernes løn blegner dog alvorligt i direkte sammenligning med den hyre, som venter Diego Costa, hvis han som ventet skifter Chelsea ud med Tianjin Quanjian, hvor der angiveligt venter en ugeløn på helt forrykte 5,7 mio. kroner om ugen.

Hvad tjener de bedst betalte i Superligaen? Rafael van der Vaart er den ultimative lønkonge. Her kan du læse om de 30 bedst betalte Superliga-spillere, og i artiklen her kan du gå på opdagelse i top fem i hver Superliga-klub.

Se også: Se Zlatan på krykker: Nu vil lægerne forske i hans knæ

Se også: Medie: Zlatan er HELT færdig i United - her er beviset

Se også: Her er Zlatan ikke nummer et: Se listen med de rigeste sportsstjerner

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Kan du huske Zlatan saksespark?:

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere