Ægte glæde: Her får miniputter den perfekte nyhed

League Two-mandskabet Wycombe trak storholdet Tottenham i FA Cuppen. Se de vilde jubelscener her

Her får de drømmelodtrækningen (Video: Wycombe Wanderers)

Wycombe Wanderers fra den fjerdebedste række i England jubler, så det giver efterskælv i hele fodboldverdenen.

Holdet, der har base tæt på London, har nemlig fået en decideret drømmelodtrækning i FA Cuppen.

Hele holdet sad samlet mandag aften og så lodtrækning på direkte tv. Pludselig blev Tottenham udtrukket, og så kunne jublen for alvor bryde løs i det lille lokale.

SE SPILLERNES VILDE REAKTION ØVERST

Dermed skal League Two-holdet betræde græstæppet på White Hart Lane, når det går løs i FA Cuppens fjerde runde den 28. januar.

Kimer klubben ned
Klubben har været nødsaget til at sende en meddelelse ud til fansene, der allerede ringer som besat for at få informationer om, hvordan man kan skaffe billetter til det, som klubben selv kalder et 'prestigefyldt opgør'.

For de store hold gælder det blot om at undgå hinanden, når der trækkes lod i pokalturneringen.

Men for de mindre hold så er der langt mere på spil, for de får chancen for at spille på de største stadions mod de største hold, og det er jo lige netop her, pokalfodbolden lever - hvis det mindre hold kan byde overmagten op til dans.

Tottenham har også nok at se til i toppen af Premier League, hvor kun Chelsea og Liverpool har hentet flere point.

Her er hele lodtrækningen FA Cuppens fjerde runde:

Tottenham - Wycombe

Derby - Leicester

Oxford - Newcastle/Birmingham

AFC Wimbledon/Sutton United - Cambridge/Leeds

Plymouth/Liverpool - Wolves

Southampton/Norwich - Arsenal

Lincoln/Ipswich - Brighton

Chelsea - Brentford

Manchester United - Wigan

Millwall - Watford

Rochdale - Huddersfield

Burnley/Sunderland - Fleetwood/Bristol City

Blackburn - Barnsley/Blackpool

Fulham - Hull

Middlesbrough - Accrington Stanley

Crystal Palace/Bolton - Manchester City

Se også: På krigsstien igen: Spydig Mourinho stikker til forgængeren

Se også: Eriksen slår verdensstjerner: Her er julens 10 bedste i Premier League

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere