Afslørende video fra natklub: Premier League-stjerner helt væk på lattergas

Flere Arsenal-stjerner har fået en reprimande, da en noget pikant video fra en natklub er dukket op

Foto: Tim Ireland/Ritzau Scanpix
Foto: Tim Ireland/Ritzau Scanpix

Normalt ser man på sportsudøvere som de rene maskiner, der dedikerer al deres tid og hele deres krop til deres sport. Men for Arsenals fodboldstjerner var der såmænd også tid til andet i sæsonoptakten.

Det viser en overvågningsvideo fra den eksklusive natklub Tape Club i det vestlige London, hvor der også var inviteret 70 kvinder til fodboldspillernes fest.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Normalt ses Lacazette (tv.) og Aubameyang sammen på banen. Foto: AP/Tim Ireland
Normalt ses Lacazette (tv.) og Aubameyang sammen på banen. Foto: AP/Tim Ireland

Tom Simpson døde af doping. Foto: L'Equipe/Polfoto Sport og Spil Legendariske sportsbilleder vi aldrig glemmer: Her er historien bag

Af videoen, som du kan se her, fremgår det, at nogle af Arsenals bedste spillere, heriblandt Mesut Özil, Pierre Emmerick Aubameyang og Alaxandre Lacazette, suger lattergas ud af balloner.

Stortalentet Matteo Guendozi ses ligeledes tage et par ordentlige inhaleringer, inden han døser hen i et hjørne af en sofa.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Risici ved indtagelse af lattergas

Det kan være sundhedsfarligt at bruge lattergas, især når man inhalerer det flere gange efter hinanden eller sammen med andre rusmidler.

Indtagelse af gaspatroner, produceret og tiltænkt industrielle formål kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Idet patronerne indeholder ren gas der ikke er opblandet med ilt, kan der ved gentagende inhalation af gassen opstå iltmangel, fordi gassen fortrænger ilten i indåndingsluften. I yderste konsekvens, ved mange gentagende inhalationer og især ved blandingsbrug med andre rusmidler, kan ren lattergas være livsfarlig at indånde, idet kvælning kan indtræde på grund af iltmangel.

Blanding med alkohol eller andre sløvende rusmidler som benzodiazepiner og opioider resulterer i en forøget risiko for iltmangel (hypoxi), fordi de nævnte rusmidler påvirker hjernens evne til at reagere på iltmangel.

Kilde: Sundhedsstyrelse

Reprimande
Ifølge The Sun, der var de første til at bringe videoen, brugte spillerne op imod 200.000 kroner på den våde aften, hvor der ud over lattergas også blev indtaget vodka og champagne.

Arsenal FC har efterfølgende været ude og reagere på videoen.

- Der vil blive talt med spillerne, og de vil blive mindet om deres ansvar, når de repræsenterer klubben, siger en talsmand til The Sun.

Tidligere har engelske stjernespillere som Kyle Walker og Raheem Sterling måttet beklage brug af lattergas, så fænomenet er ikke helt ukendt i de engelske fodboldkredse.

Det er om at finde en grimasse, der kan passe. Zizou på pressemødet, hvor han sagde adios Real Madrid. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Her er 14 ting du - måske - ikke vidste om Zidane

Reanin Johannink sparer ikke på kræfterne, når hun står foran linsen. Foto: PR Kendte Her er hun: Så lækker er Bendtners nye kæreste

Diego Maradona er blevet cheftræner i Fujairah FC, som spiller i den næstbedste række i De Forenede Arabiske Emirater. Foto: Christophe Viseux Sport og Spil Mysteriet om Diego Maradonas dramatiske liv: Vi fandt ham i ørkenen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen