FA Cup: Spurs må på den igen

Tottenham skal ud i omkamp mod upåagtede Stevenage i FA Cup'en

Gareth Bale i nærkamp med Stevenages Joel Byrom. (Foto: AP)
Gareth Bale i nærkamp med Stevenages Joel Byrom. (Foto: AP)

Det var ikke lige hvad Harry Redknapp havde håbet på.

Omkamp i 5. runde af FA Cup'en mod Stevenage på White Hart Lane efter målløs affære søndag eftermiddag.

Men den måske kommende landstræner for England må konstatere, at storfavoritterne fra London trods en startopstilling med profiler som Gareth Bale, Jermaine Defoe og Scott Parker ikke formåede at score en eneste gang mod League 1-modstanderen.

Det blev ellers til en stribe chancer, og Louis Saha havde sågar bolden i mål i 2. halvleg. Men målet blev korrekt dømt offside, da Parker ramte bolden på selve målstregen.

Generelt havde gæsterne fra Premier League svært ved at hæve niveauet, mens Stevenage modsat formåede at trække tempoet ud af kampen og samtidig løb røven ud af bukserne.

0 kommentarer
Vis kommentarer