Tidligere Superligatræner vil retur

Den tidliger OB og AaB-boss, Bruce Rioch, overvejer at fortsætte sin trænerkarriere i Skandinavien eller USA

Bruce Rioch vil gerne tilbage til Skandinavisk fodbold (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Bruce Rioch vil gerne tilbage til Skandinavisk fodbold (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Han havde stor succes i den fynske ådal, hvor Bruce Rioch førte OB til 3. pladsen i Superligaen i 2005/2006-sæsonen, hvilket var klubbens bedste placering i ti år.

Han nød stor respekt blandt spillerne, og derfor kom det også bag på mange, at han forlod de blå/hvid-stribede i marts måned 2007.

Året efter vendte han tilbage til Superligaen, hvor AaB havde brug for en midlertidig løsning på trænerposten. Skotten blev dog fyret på grund af svigtende resultater i Superligaen, og flyttede hjem til Cornwall.

Læs også: Rioch færdig i AaB

Siden dengang har han stået uden trænerjob, men tilhængerne i engelske Torquay United have håbet, at den tidligere spiller i klubben ville overtage det ledige trænersæde i klubben.

Det afviste Bruce Rioch dog, som afslørede, at hans næste, og formentlig også sidste, klubeventyr bliver udenfor Storbritannien.

- Hvis jeg vender tilbage til managerrollen, så bliver det sandsynligvis i Skandinavien, hvor jeg kender forholdene, og hvor jeg stadig har en del kontakter, forklarer skotten til Torquay Herald Express.

- Jeg har dog også en interesset klub fra MLS (den amerikanske fodboldliga, red.). Måske der sket noget senere på året.

Måske de danske fans kan se frem til et gensyn med skotten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere