Ingen fest til FA Cup-vinderne

- Der er stadig to vigtige kampe tilbage, siger Manchester City-manager Roberto Mancini

- Vi skal spille igen om tre dage, så der bliver ingen fest i aften, fastslog Roberto Mancini efter dagens cup-sejr (foto: PA Photos)
- Vi skal spille igen om tre dage, så der bliver ingen fest i aften, fastslog Roberto Mancini efter dagens cup-sejr (foto: PA Photos)

Manchester City vandt lørdag det første store trofæ i 35 år, da Roberto Mancinis mandskab slog Stoke med 1-0 i FA Cup-finalen på Wembley.

Men der er ingen plads til sprut og fest for City-spillerne, understreger Mancini, hvis mandskab møder Stoke igen allerede på tirsdag i Premier League.

- Nej, spillerne ved, at de skal spille igen om tre dage. Vi har stadig to kampe tilbage, og vi vil forsøge at snuppe tredjepladssen, siger Mancini.

Manchester City ligger nummer fire i Premier League, to point efter Arsenal før de sidste to kampe.

- I aften er alle folk i Manchester glade, men det er meget vigtigt, at vi afslutter sæsonen godt, siger Mancini, der nu vil jagte mesterskabet i næste sæson.

- Vi vil forsøge at spille om topplaceringen med de andre hold, men denne Premier League er meget svær at vinde, for Liverpool og Tottenham er også meget stærke.

- Vi har vundet FA Cup’en, og det er et vigtigt trofæ, men vi vil tage endnu et skridt op. Det var vigtigt at begynde at vinde trofæer, for det gør alting efter det meget lettere, siger Mancini.

0 kommentarer
Vis kommentarer