Wenger: Vi kan stadig blive mestre

Arsène Wenger tror stadig, at Arsenal bliver engelsk mester trods nederlag på 0-1 til Manchester United

United vandt i aftes over Arsenal, men det får ikke Wenger til at opgive mesterskabet (Foto: PA Photos)
United vandt i aftes over Arsenal, men det får ikke Wenger til at opgive mesterskabet (Foto: PA Photos)

Arsène Wenger holder fast i, at Arsenal leverede tilstrækkeligt i topkampen mod Manchester United, som blev tabt med 0-1.

Den franske manager afviser, at hans unge hold ikke kan levere mod de andre titelbejlere, efter at det også er blevet til nederlag til Chelsea tidligere på sæsonen.

Han mener tværtimod, at Arsenal kunne have vundet kampen, selvom United sad på spillet.

- Det mener jeg, for vi gav alt. Jeg mener ikke, at vi fejlede i forhold til at levere. Vi tabte en kamp, og det kan ske her, siger Arsène Wenger til Sky Sports.

- Kampen var meget intens, begge hold var godt organiserede, det var en intens kamp på en meget dårlig bane, siger han.

Han mener, at det skyldes banen, at kampen - og måske også Arsenals spil - ikke blev så poleret som håbet.

- Overordnet set, så led kampens tekniske niveau under den dårlige bane, og det var derfor vi så så mange usædvanlige fejl, siger han.

Wenger er overbevist om, at Arsenal fortsat kan gå ud og vinde den engelske titel. Holdet er to point efter førerholdet United, men har en kamp i baghånden.

- Selvfølgelig kan vi vinde. Vi kan tage meget opmuntrende med fra kampen i aften, siger han