Villa vil holde prinsens bryllups-fest

Den nyforlovede Prins William er fan af Aston Villa. Nu vil klubben holde bryllups-receptionen, når han til foråret skal giftes med Kate Middleton. Prinsen havde den rigtige farve slips på til pressemøde

Det her slips har udløst en bryllupsreceptions-tilbud fra Aston Villa (Foto: PA Photos)
Det her slips har udløst en bryllupsreceptions-tilbud fra Aston Villa (Foto: PA Photos)

Det danske kongehus er ganske sponsor-bevist, men så langt som i England er de dog ikke gået.

Hverken Frederik eller Joachim - ikke en eneste af gangene - har fået lokket Superligaklubber til at stå for bryllups-arrangementet.

Frederik holder sig til store, dyre sejlbåde, mens Joachim mest er til gratis oktan - tidligere også lidt provinsdiskoteker.

Det royale England har været på den anden ende siden Prins William annoncerede at han skal giftes med Kate Middleton næste år.

Aston Villa har nu tilbudt at stå for bryllupsreceptionen. Prinsen er kendt som fan af klubben, der også har bemærket, at hans slips var i klubfarverne ved det pressemøde, hvor forlovelsen blev offentliggjort.

På det tidspunkt var fokus mere på den kommende bruds ring, der tidligere er båret af prinsesse Diana.

Spændende om prinsen tager mod tilbuddet og evt. dukker op i kirken i klubtrøje. Det ville være klasse.