Chelsea snupper Liverpool-profil

Dagen efter Roy Hodgson blev udnævnt som ny Liverpool-manager, solgte klubben en af sine profiler til Chelsea

Yossi Beayoun skifter fra Liverpool til Chelsea. (Foto: AP)
Yossi Beayoun skifter fra Liverpool til Chelsea. (Foto: AP)

Chelsea har købt Liverpools israelske midtbanespiller Yosi Benayoun.

Dagen efter den tidligere FCK-træner Roy Hodgson blev præsenteret i Daniel Aggers klub, solgte Liverpool den alsidige spiller for et beløb, der menes at være seks millioner pund, cirka 54 millioner kroner.

Israeleren, der nåede tre sæsoner, 134 kampe og 29 mål for Liverpool, er indkøbt som erstatning for joe Cole, der efter kontraktudløb skifter til Arsenal.

- Jeg er meget glad for at skifte til en klub som Chelsea, det er en stor klub og en drøm for alle spillere, tror jeg. Forhåbentlig får vi succes, siger Benayoun.

Chelsa-manager Carlo Ancelotti er - ikke overraskende - glad for tilgangen.

- Yossi har mange kvaliteter på midtbanen og kan spille i flere positioner. Jeg kan godt lide hans bevægelser på banen, siger Acelotti.

Benayouns afgang blev ifølge Liverpool forhandlet på plads af Hodgsons forgænger, Rafael Benitez, der nu er i Inter.