Manchester City køber Barca-stjerne

Yaya Touré rykker til Manchester City for et beløb omkring 250 millioner kroner

Efter købet af David Silva forleden har Manchester City nu forstærket sin midtbane yderligere i kampen for Champions League-billetter og mesterskab.

Denne gang er det Barcelonas og Elfenbenskystens Yaya Toure, som kommer til Manchester.

Den 27-årige midtbanespiller, der både i længde og position på banen kan sammenlignes med Patrick Vieira, har skrevet en fem-årig kontrakt med The Citizens.

- Dette er endnu et fantastisk køb for Manchester City, siger manager Roberto Mancini til klubbens hjemmeside.

Touré havde fået at vide, at han ikke indgik i Barcelonas planer for næste sæson. Meget godt at få (angiveligt) omkring 250 millioner kroner for sådan en mand.