Arsenal tæt på amerikansk overtagelse

Amerikansk forretningsmand nærmer sig 30 procent af aktierne i den engelske Premier League-klub

Arsenal kan snart få trukket nyt ejerskab ned over hovedet, idet den amerikanske rigmand Stan Kroenke er tæt på at nå aktieejerskabsgrænse. (Foto: Getty Images)
Arsenal kan snart få trukket nyt ejerskab ned over hovedet, idet den amerikanske rigmand Stan Kroenke er tæt på at nå aktieejerskabsgrænse. (Foto: Getty Images)

Den amerikanske forretningsmand Stan Kroenke har foretaget endnu et opkøb af aktier i den engelske fodboldklub Arsenal.

For 1,4 mio. kr. har han købt en ny portion aktier, så han nu ejer 29,9 procent af aktierne i Premier League-klubben - og så nærmer det sig en egentlig overtagelse af klubben.

Såfremt han når 30 procent af aktierne, skal han afgive et bud på at købe klubben. Det kræver blot opkøb for yderligere tre tre mio. kr.

Kroenke ejer i forvejen de amerikanske sportsklubber Denver Nuggets (basketball), Colorado Rapids (fodbold) og Colorado Avalanche (ishockey).

Den russiske rigmand Alisher Usmanov er klubbens næststørste aktionær med et ejerskab på 25 procent af aktierne.

1 af 2 Stan Kroenke. (Foto: AP)
2 af 2 Arsenal kan snart få trukket nyt ejerskab ned over hovedet, idet den amerikanske rigmand Stan Kroenke er tæt på at nå aktieejerskabsgrænse. (Foto: Getty Images)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere