Spanske stjerner tror på Benitez

Både Fernando Torres og José Reina bakker 100 procent op om deres ellers så udskældte chef i Liverpool FC

To sejre i de seneste 11 kampe - og exit fra Champions League.

Hårde tider for Liverpool Football Club, der må acceptere, at det engelske mesterskab samtidig synes urealistisk efter bare 13 runder - hvor man er 13 point efter Chelsea.

Manager Rafael Benitez har taget imod en del hårde ord det seneste stykke tid, men fra egne rækker lyder der kun opmuntrende toner.

- Benitez har vist, at han er manden, der kan få Liverpool på ret køl, siger angrebsstjernen Fernando Torres, der bakkes op af holdkammerat og landsmand, Reina.

- Benitez har 100 procent troværdighed og opbakning blandt spillerne. Han er en stor træner og ved, hvordan man får det bedste ud af sine spillere, siger målmanden.

- Han har opnået store ting med Liverpool og vil fortsætte sådan. Han har en tendens til at vise store ting under pres. Jeg kan ikke forestille mig nogen anden, der kan klare en sådan situation som ham, siger Reina.

Liverpool møder søndag Everton i det traditionelle Merseyside-brag på Anfield Road.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere