Agger har fået hjernerystelse

Den danske landsholdsforsvarer blev båret blødende fra banen i dagens Premier League-kamp mod Manchester City

Daniel Agger gik i græsset allerede i det femte minut af kampen mellem Liverpool og Manchester City. (Foto: PA)
Daniel Agger gik i græsset allerede i det femte minut af kampen mellem Liverpool og Manchester City. (Foto: PA)

Liverpool-spilleren Daniel Agger har ifølge flere engelske medier pådraget sig en hjernerystelse i dagens Premier League-kamp på Anfield mod Manchester City.

Den danske landsholdsforsvarer blev allerede i kampens femte minut ramt i ansigtet i en duel med Citys Kolo Toure og måtte efter tre minutters behandling på banen bæres blødende fra banen.

Efterfølgende måtte han sys med fem sting i hovedet og har altså tilmed pådraget sig en hjernerystelse som tillæg til en i forvejen miserabel sæson, hvor han har gennemgået en operation i ryggen og været ude i længere tid.

Daniel Agger må regnes som tvivlsom deltager i Liverpools Champions League-kamp på tirsdag mod Debrecen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere