Sir Alex giver dommer skylden - igen

Manchester Uniteds manager Alex Ferguson skælder dommeren ud efter 0-1-nederlaget til Chelsea

Alex Ferguson er sjældent for fin til at svine en dommer til. Således heller ikke søndag. (Foto: AP)
Alex Ferguson er sjældent for fin til at svine en dommer til. Således heller ikke søndag. (Foto: AP)

Alex Ferguson plejer ikke at lægge bånd på sine følelser, når Manchester United taber, og det gjorde manageren da heller ikke efter søndagens 0-1-nederlag til Chelsea i Premier League.

Anfører John Terry scorede efter en frisparkssituation, hvor Ferguson følte sig snydt af dommeren i to omgange.

Først, da der blev fløjtet for frispark mod Ashley Cole, og anden gang, da Didier Drogba skaffede plads i feltet til målscorer Terry.

- Det er tydeligt, at Darren Fletcher vinder bolden. Ashley Cole blev aldrig ramt, men springer op i luften, og derefter hiver Drogba Wes Brown til jorden i forbindelse med målet, siger Ferguson ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Dommeren står absurd dårligt placeret, han kan ikke se noget. Han har en Chelsea-spiller foran sig, og så flytter han sig ikke engang.

- Det mål skulle ikke have været godkendt. Det var dårligt dømt, men der er ikke noget, vi kan gøre ved det. Nogle gange mister du troen på dommerstanden, siger Ferguson.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere