Rio misser engelsk topbrag

Skadede Rio Ferdinand bliver ikke klar til Manchester Uniteds kamp

Rio Ferdinand har ikke haft nogen god sæson indtil nu. (Foto: Getty Images)
Rio Ferdinand har ikke haft nogen god sæson indtil nu. (Foto: Getty Images)

Når Manchester United på søndag gæster Chelsea i et direkte opgør om førstepladsen i Premier League, så må Rio Ferdinand nøjes med en plads på tribunen.

Landsholdsforsvareren har i to uger siddet udenfor med en mystisk lægskade, og han bliver ikke klar til kampen på Stamford Bridge.

- Vi ved ikke præcis, hvor skaden stammer fra. Om det kommer fra ryggen eller er noget med nerverne. Men Lægskader tager normalt to-tre uger, og han viser ingen tegn på bedring, sagde Sir Alex Ferguson på fredagens pressemøde.

United-manageren fejrede fredag sit 23 års jubilæum hos 'De røde Djævle', og han afviser blankt, at lysten til sejre er blevet mindre med årene.

- Det synes jeg ikke. Måske ser andre anderledes på det, det ved jeg ikke. I det store hele har jeg været heldig. Jeg har mit gode helbred, og det er alt, man kan ønske sig, lød det fra Ferguson.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere