Målmandsballade i United

Reservemålmand Thomas Kuszczak dybt skuffet over førstemålmand Edwin van der Sar

27-årige Thomas Kuszczak har vogtet målet for Manchester United 38 gange på tre og et halvt år - halvdelen af kampene i Premier League. (AP)
27-årige Thomas Kuszczak har vogtet målet for Manchester United 38 gange på tre og et halvt år - halvdelen af kampene i Premier League. (AP)

Manchester Uniteds polske reservemålmand Thomas Kuszczak er dybt skuffet over førstemålmanden Edwin van der Sar, der ikke giver ham den fornødne hjælp, mener Kuszczak.

Polakken er i gang med sin fjerde sæson på Old Trafford og har fortsat sit gennembrud til gode - måske fordi han ikke får hjælp fra 39-årige van der Sar.

- Selvom Edwin ikke vil bryde sig om det, må jeg ærligt sige, at han ikke mig meget hjælp, siger Kuszczak til den engelske avis The Times.

Overhalet indenom
- Jeg har nogle gange bedt ham om råd, fordi han er en mere erfaren målmand med mange flere kampe på bagen. Jeg siger til ham, at han må give mig noget mere, fordi jeg gerne vil vide, hvad jeg gør forkert.

- Men måske bryder Edwin sig ikke om mig. Det må I spørge ham om, siger Kuszczak til avisen.

Han er ikke ene mand inde i billedet til at overtage hollænderens plads, idet den engelske landsholdsmålmand Ben Foster synes at have overhalet Kuszczak indenom.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere