van der Sar på niveau med Schmeichel

- Jeg har altid set Schmeichel som den bedste målmand i verden, men Edwin er helt oppe på samme niveau, siger Alex Ferguson

I årevis har Manchester United-manager Alex Ferguson ikke tøvet med at lovprise danske Peter Schmeichel som den bedste målmand nogensinde.

Nu er der imidlertid en mand, der når op på siden af Schmeichel, nemlig klubbens 39-årige hollandske keeper, Edwin van der Sar.

- Edwin er en af den slags, der har levet hele sit liv på den rigtige måde. Forleden fyldte han 39, og han har aldrig været bedre. Jeg fortryder stadig, at jeg ikke tog ham med det samme, da Peter meddelte, at han ville forlade os.

- Jeg har altid set Schmeichel som den bedste målmand i verden, men Edwin er helt oppe på samme niveau, siger Ferguson til Manchester Evening News.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere