Bliver baby ny landsholdsspiller

Der spekuleres allerede i, om Wayne Rooneys nyfødte søn kommer på det engelske fodboldlandshold. Se familien forlade hospitalet

Kai Wayne Rooney.

Sådan lyder navnet på den engelske fodboldstjerne Wayne Rooneys nyfødte søn, og du kan ligeså godt vænne dig til navnet. I hvert fald drømmer familien om, at lille Kai på 4196 gram bliver fodboldspiller.

- De ventede en dreng - og vi håber, at han bliver en lille Wayne. Han kan være en lille kommende fodboldspiller, siger Kai's mormor, Pat Morrey, til den engelske avis The Sun.

- Forhåbentlig kommer han til at spille for Everton en dag - men sir Alex Fergusen vil måske prøve at få ham til at skrive kontrakt med Manchester United, siger hun.

De britiske bookmakerfirmaer har allerede åbnet for spil på, om lille Kai Rooney kommer til at spille for Manchester United.

Det giver pengene 125 gange igen hos firmaet William Hill, mens det giver pengene 150 gange igen, hvis han kommer på det engelske landshold ligesom sin far.

Man kan også få pengene 1000 gange igen, hvis man tror, at sønnen vælger en politiske karriere og bliver premierminister i England.

Det er Kais mor, Coleen, der har valgt hans navn. Kai er nummer 68 på listen over populære drengenavne i England.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere