Ferguson fyret for anden gang

For anden gang på godt et år er Alex Fergusons søn Darren blevet fyret - denne gang i Preston

Darren Ferguson er blevet fyret for anden gang på godt et år. (Foto: AP)
Darren Ferguson er blevet fyret for anden gang på godt et år. (Foto: AP)

Mens Alex Ferguson har masser af succes i Manchester United, er det ikke helt så nemt at være junior.

Sir Alex' 38-årige søn Darren Ferguson blev fyret som manager i Preston, efter at bundproppen i den næstbedste engelske række tirsdag tabte til Middlesbrough.

Sidste år i november blev Ferguson fyret i Peterborough. Han blev ansat som manager i Preston i januar i år.

Preston har blot vundet fem af 22 kampe i år.

Darren Ferguson blev i 2008 mere berygtet end berømt, da han blev dømt for vold mod sin hustru.