Konen tager utro Terry tilbage

På et hotel i Dubai tilgav fru Toni sin John Terry efter dennes utroskab med holdkammeratens kæreste

John Terry med sin hustru Toni. (Foto: Getty Images)
John Terry med sin hustru Toni. (Foto: Getty Images)

Når Chelsea lørdag spiller FA Cup mod Cardiff City, er det uden anfører John Terry.

Den nu forhenværende anfører for landsholdet er fløjet til Dubai for at blive genforenet med hustruen Toni.

De to er igen på god fod efter et par hårde uger, hvor John Terry er blevet afsløret i at have en affære med den tidligere holdkammerat Wayne Bridges ekskæreste, Vanessa Perroncel.

Perroncel blev gravid og Terry betalte hende for at få foretaget en abort.

Ikke alene kostede det anførerbindet på landsholdet. Hustruen Toni blev så edderspændt rasende, at hun tog ungerne under armen og fløj i eksil i Dubai på et femstjernet hotel.

Kys og kram
Her fandt Terry ifølge avisen The Sun dem torsdag. Efter nogle snakke er de blevet enige om at forsøge igen.

Fredag blev tilbragt ved poolen, mens den ellers tavse Terry for alvor tog bladet fra munden og talte om kærlighed.

- Da jeg ankom, sov vores lille datter. Jeg gav Toni et kys og et kram. Det er meget vigtigt for os at være sammen, siger han.

- Vi er et stærkt par - og det har vi altid været. John er kommet herover for at se mig og børnene nogle dage. Mens alt det her foregår, er det rart bare at være sammen. Vi er stadig stolte af vores forhold og meget forelskede, siger fru Toni til avisen.

Se billeder af parret i Dubai her.