Agger har forlænget med Liverpool

Så faldt de sidste detaljer på plads i den langstrakte saga om den danske landsholdsspiller, der bliver i Liverpool til 2014

Daniel Agger fik sit ønske om en ny kontrakt med Liverpool opfyldt. (Foto: AP)
Daniel Agger fik sit ønske om en ny kontrakt med Liverpool opfyldt. (Foto: AP)

De langstrakte forhandlinger - som Ekstra Bladet har beskrevet de seneste dage - er endt med det forventede: Daniel Agger har forlænget kontrakten med Liverpool. Endelig!

Den danske landsholdsforsvarer har underskrevet en fireårig forlængelse af kontrakten, så den nu løber frem til 2014.

- Dette er ekstremt gode nyheder for Liverpool, der bevæger sig på ette kurs og demonstrere vores intentioner om at udbygge de fremskridt, vi allerede har gjort i denne sæson. Daniel er stadig ung, men han har store kvaliteter og bliver en vigtig spiller for os i årene frem, siger Liverpool-manager Rafael Benitez.

Den 24-årige dansker har spillet 76 kampe for klubben og scoret seks mål.

- Jeg er sikker på, der er mange klubber, der har fulgt situationen tæt, men hele vejen gennem forhandlingerne har Daniel gjort det klart, at han ønskede at blive i Liverpool og få succes. Jeg er begejstret over, at hans fremtid er sikret på Anfield, siger Rafael Benitez.