Mudderkast før Manchester-brag

Søndagens lokalbrag i Manchester er blevet meget mere spændende efter at City har fået stenrigeejere. Mark Hughes øger spændingen med kritik af Alex Ferguson

Mark Hughes stanger Sir Alex Ferguson en lige højre. (Foto: AP)
Mark Hughes stanger Sir Alex Ferguson en lige højre. (Foto: AP)

Manager for stenrige, arabisk ejede Manchester City, Mark Hughes, sætter pres på modstander Manchester United forud før søndagens lokalbrag på City of Manchester Stadium.

Han karakteriserer således United-manager Sir Alex Ferguson som en dårlig taber. Og forklarer derefter, hvorfor det forholder sig sådan.

- Man må forstå, at top-managere ikke taber så ofte, så nogle gang er de ikke så gode til at håndtere det som andre managere, siger Hughes ifølge The Sun.

- Man må vænne sig til at tabe engang imellem, det skal jeg også selv.

Mark Hughes mener, at Ferguson er hurtig til at pege fingre ad modstanderne, når hans hold taber.

- Da jeg var i Blackburn, slog vi United 4-3. Jeg tror nok, at Sir Alex var en smule kritisk overfor et par af mine spilleres indstilling, og han pegede især på Andy Todd, hvilket jeg syntes var uretfærdigt og også sagde bagefter, siger Hughes.

Også Arsenal-manager Arsene Wenger har været ude med riven efter Uniteds koleriske skotte. Det efter, at Ferguson har gjort sig klog på, hvorfor Arsenal for nylig tabte til netop City med hele 3-0.

- Manchester City er et godt hold, og det kan være, at United opdager det søndag, siger Wenger.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere