Shearer afviser Newcastle

Tilbuddet om en rolle som assisterende træner i den trængte Premier League-klub Newcastle United blev afslået af Alan Shearer

Alan Shearer indstillede karrieren for et par år siden efter 10 sæsoner i Newcastle United. (Foto: AP)
Alan Shearer indstillede karrieren for et par år siden efter 10 sæsoner i Newcastle United. (Foto: AP)

Joe Kinnear har skrevet kontrakt med Newcastle United for resten af sæsonen, men han skal ikke gøre sig flere forhåbninger om at se den tidligere topscorer og anfører i klubben, Alan Shearer, ved sin side.

Shearer har nu officielt takket nej til et job som træner.

- Jeg fortalte ham, at han altid er velkommen til at hjælpe til og arbejde med vores angribere. Han sagde mange tak, men samtidig at han ikke er klar endnu, fortæller manager Joe Kinnear til The Guardian.

I de engelske medier gættes der på, at Shearer nyder livet som ekspert på tv så meget, at han gerne venter lidt med at finde sig et job som træner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere