Dick vil ikke skovle lort i Newcastle

Zenit St. Petersburg-træner Dick Advocaat takkede nej til jobtilbud fra kriseramte Newcastle

Dick Advocaat takkede nej til Newcastle og forlængede i stedet sin aftale med Zenit St. Petersburg. (Foto: AP)
Dick Advocaat takkede nej til Newcastle og forlængede i stedet sin aftale med Zenit St. Petersburg. (Foto: AP)

Joe Kinnear var langt fra førstevalg, da Newcastle skulle udpege ny manager i stedet for kevin Keegan. Faktisk forsøgte klubben at sætte kløerne i adskillige andre, og mere anerkendte navne.

Alle sagde nej.

Nu afslører en af kandidaterne, hollandske Dick Advocaat, en tungtvejende årsag til at takke nej. Han ville simpelthen ikke 'skovle lort' i en endnu en kriseramt klub.

Den bramfri udmelding kommer til engelske Daily Sport.

- Jeg fik for nyligt tilbud fra fire europæiske klubber, herunder et fra England, men jeg besluttede at blive i Zenit. Det er forbundet med stor risiko at skifte klub midt i en sæson, for hvis en klub har brug for en ny træner, så er det fordi klubben er i store problemer. Jeg har prøvet det før, og vil ikke skovle lort en gang til, lyder det fra hollænderen.

Newcastle udpegede Joe Kinnear til manager 29. september. Siden er det blevet til to sejre, to uafgjorte og fire nederlag. Klubben er fortsat under nedrykningsstregen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere