Drogba forhandler med Inter

Chelsea-angriberen sad, i følge engelske medier, mandag til forhandlinger med italienerne i London

Et øjebliks morskab mellem Didier Drogba og manager Luiz Felipe Scolari på Chelseas træningsanlæg. Morskaben er knapt så stor efter at engelske medier har afsløret, at angriberne har haft et møde med repræsentanter for Serie A-klubben Inter. (Foto: Getty Images)
Et øjebliks morskab mellem Didier Drogba og manager Luiz Felipe Scolari på Chelseas træningsanlæg. Morskaben er knapt så stor efter at engelske medier har afsløret, at angriberne har haft et møde med repræsentanter for Serie A-klubben Inter. (Foto: Getty Images)

Didier Drogba kan meget vel kalde sig Inter-spiller, når januars transfervindue åbner. Chelsea-angriberen meldes således meget tæt på et skifte væk fra Chelsea og han skulle mandag have siddet i forhandlinger med Serie A-klubben på en restaurant i London.

Det skriver flere engelske medier.

Mødet skulle have haft deltagelse af både Drogba, en af angriberens agenter, Jorge Mendes, der er agent for Inter-træner Jose Mourinho, samt Inters tekniske direktør, Marco Branca.

Ingen har bekræftet, at mødet har fundet sted, men det skabte uro omkring Chelsea-manager Luiz Felipe Scolaris pressemøde tirsdag i Frankrig, hvor Chelsea i aften møder Bordeaux i Champions League.

Chelsea-bossen blev bedt om at forholde sig til historien, og reagerede uventet voldsomt.

Han forklarede, i følge The Guardian, at han ikke havde den fjerneste idé om, hvor Drogba havde været mandag, og erklærede samtidig, at han 'hverken er politimand for spillerne' eller 'sover sammen med Drogba'.

Da Scolari gjorde antræk til at forlade pressemødet blev han fulgt af et spørgsmål om Drogba havde fået tilladelse til at forhandle med Inter. Til det lød svaret 'Spørg Peter Kenyon (direktør, red.), spørg Roman (Abramovich, ejer). Jeg aner det ikke. Jeg er bare træneren'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere