Egyptisk jul i United

Sir Alex Ferguson har nægtet spillerne at holde deres egen julefrokost, men kan selv se frem til en festlig aften med fri bar og mavedansere

Manchester United-manager Sir Alex Ferguson har om ikke aflyst julen, så i hvert fald forbudt spillerne at holde deres egen julefrokost i år. (Foto: Getty Images)
Manchester United-manager Sir Alex Ferguson har om ikke aflyst julen, så i hvert fald forbudt spillerne at holde deres egen julefrokost i år. (Foto: Getty Images)

Manchester Uniteds stjernespillere kan godt glemme alt om at holde deres egen julefrokost i år. Manager Sir Alex Ferguson har simpelthen nedlagt forbud oven på sidste års mere eller mindre skandaleramte spillerfest, der blandt andet endte med en voldtægtsanklage mod unge Johnny Evans. En anklage, der senere blev droppet.

I stedet må spillerne nu leve med, at julefesten sker i selskab med koner og kærester samt ikke mindst bossen selv, Alex Ferguson.

- Sir Alex Ferguson er rasende over de problemer, som spillerne rodede sig ud i sidste år, fokrlarer en kilde i United til avisen Daily Mirror.

Faren for nye skandaler skulle minimeres, når spillerne får følgeskab af deres bedre halvdele til en middag i god ro og orden.

Mavedansere og fri bar
Spillerne kommer dermed heller ikke med, når Ferguson, hans stab og hele personalet omkring Manchester United, fyrer den af til deres julefrokost på Old Trafford. En fest, der har egyptisk tema, med fri bar, casino og tyve letpåklædte mavedansere.

- Spillerne er virkelig misundelige på bossen og resten af staben, fordi de holder en sådan fest. Det bliver ikke ret meget bedre, når man kan se et helt harem af smukke piger, der danser. Spillerne ville virkelig have nydt, at være der, men Sir Alex vil kun lade spillerne nyde et måltid mad sammen, lyder det fra kilden.

Julefrokosten på Old Trafford anslås at stå i omkring 700 kroner per næse og med op til 200 deltagere, så løber regningen op i godt 140.000 kroner. En beskeden sum i forhold til det, der blev smidt på bordet, da United-spillerne slap hæmningerne løs sidste år.

Dén fest, der var uden koner og kærester, men involverede adskillige skønne kvinder, stod hver spiller i 50.000 kroner...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere