Arsenal-målmand har brækket armene

Wojciech Szczesny kommer ikke til at spille flere kampe i år efter uheld med en vægtstang

Vægtløftning er ikke ufarligt. Det må Arsenals 18-årige målmand Wojciech Szczesny sande. Han brækkede begge arme. (Modelfoto)
Vægtløftning er ikke ufarligt. Det må Arsenals 18-årige målmand Wojciech Szczesny sande. Han brækkede begge arme. (Modelfoto)

Den polske ungdomslandsholdskeeper Wojciech Szczesny er sat ud af spillet de næste tre måneder efter et voldsomt uheld under styrketræningen på Arsenals træningsanlæg.

I følge polske Wirtualna Polska mistede Szczesny grebet om en vægtstang, og da han forsøgte at beskytte sit ansigt brækkede han begge underarme lige over håndleddet.

Han måtte efterfølgende hasteopereres.

Szcesny kom til Arsenal fra Legia Warszawa i 2006. I slutningen af september underskrev han sin første fuldtidsprofessionelle kontrakt med London-klubben. Den løber til 2011.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere