Tottenham fortsætter stigning

Den stille rejse væk fra bunden af Premier League fortsætter for Tottenham efter 1-0 sejr over Blackburn

Roman Pavlyuchenko blev matchvinder for Tottenham, der nu stille og roligt er på vej opad i tabellen. (Foto: AP)
Roman Pavlyuchenko blev matchvinder for Tottenham, der nu stille og roligt er på vej opad i tabellen. (Foto: AP)

Nyindkøbet fra Rusland, Roman Pavlyuchenko, kom igen på scoringstavlen for Tottenham i dagens møde med Blackburn hjemme på White Hart Lane.

Da han samtidig var den eneste i kampen, det lykkedes for, blev det til endnu en sejr for London-klubben. Scoringen faldt allerede efter ni minutters spil efter et indlæg fra højre side. Det var Aaron Lennon, der satte Martin Olsson af og spurtede mod baglinjen for så at lægge afleveringen tilbage til russeren, der scorede fra omkring de 12 meters afstand.

Det blev dog værre for Martin Olsson. Efter 39 minutter fældede han Lennon i en grad så dommeren gav ham det andet gule kort - og så var det slut med dagens indsats.

Det var ikke nogen særlig køn kamp, som Tottenham dog dominerede. Problemet for de hvide var, at deres tidligere målmand, Paul Robinson, nu vogter målet i Blackburn, og det gjorde han godt.

Sejren sender Tottenham op på 14. pladsen, mens Blackburn hænger i dyndet på næstsidstepladsen.

De to bundhold Sunderland og West Ham mødes senere i dag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere