Laursen og Villa brød forbandelse

Aston Villa med Martin Laursen spillede 0-0 hjemme mod Manchester United. Det var Villas første point i 12 kampe i Premier League mod de forsvarende mestre.

0-0. Manchester fik - som flere andre tophold - uafgjort i lørdagens kamp. Aston Villa fik dermed brudt forbandelsen (Foto Getty Images)
0-0. Manchester fik - som flere andre tophold - uafgjort i lørdagens kamp. Aston Villa fik dermed brudt forbandelsen (Foto Getty Images)

Martin Laursen var på banen i hele kampen, da Aston Villa lørdag aften fik et uvant point mod Manchester United i den engelske Premier League. Opgøret sluttede 0-0.

Før kampen på Villa Park havde Manchester United vundet de seneste 11 opgør i ligaen mellem de to hold, men det lykkedes altså for Villa at bryde forbandelsen og sikre et vigtigt point i kampen om Champions League-pladserne, selv om gæsterne mod slutningen af kampen pressede hårdt på.

Med det uafgjorte resultat ligger Aston Villa nummer fire i Premier League, mens Manchester United på tredjepladsen missede en god mulighed for at hente ind på Chelsea og Liverpool. De forsvarende mestre er otte point efter de to tophold, men Manchester United har spillet en enkelt kamp færre.

/ritzau/

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere