Laursen klar til Ronaldo-duel

Martin Laursen er klar over, at Cristiano Ronaldo bliver svær at holde styr på, når Manchester United lørdag gæster Aston Villa i Premier League

Martin Laursen er forberedt på en vanskelig opgave mod Manchester United og Cristiano Ronaldo. (Foto: Getty Images)
Martin Laursen er forberedt på en vanskelig opgave mod Manchester United og Cristiano Ronaldo. (Foto: Getty Images)

Den danske landsholdsspiller i fodbold Martin Laursen er indstillet på, at Manchester United-stjernen Cristiano Ronaldo overløber ham, når United lørdag gæster Aston Villa i den engelske Premier League i fodbold.

- Det er svært at gøre noget ved ham. Vi kan sidde tæt på ham hele tiden og sørge for, at han ikke får så meget plads. Men han kan jo alt, så det bliver svært for os. Han kan drible, han er hurtig, han er god i luften og så sparker han godt til bolden. Det er ikke så lidt, fortæller Martin Laursen til Ritzaus Bureau.

Opgøret bliver en duel mellem nummer tre og fem i ligaen. Manchester United er på tredjepladen kun et point foran Aston Villa. Mestrene fra United har spillet én kamp færre end Aston Villa.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere