Friedel på vej mod liga-rekord

Aston Villas amerikanske målmand kan tangere en bemærkelsesværdig rekord i lørdagens Premier League-kamp mod Manchester United

Brad Friedel spiller på lørdag sin kamp nummer 166 i træk i Premier League. Det er en tangering af David James' rekord. (Foto: AP)
Brad Friedel spiller på lørdag sin kamp nummer 166 i træk i Premier League. Det er en tangering af David James' rekord. (Foto: AP)

Når Brad Friedel på lørdag løber på banen for Aston Villa til hjemmekampen mod Manchester United, så skriver han sig ind i Premier Leagues rekordbøger. Han tangerer således David James' rekord for flest kampe i træk i Premier League.

James' rekord lyder på 166 kampe, og blev sat fra januar 2004 til april 2008.

Friedel står noteret for 165 Premier League-kampe i træk siden august 2004, hvor han var på kontrakt i Blackburn. Den seneste ligakamp han gik glip af var mod Birmingham 15. maj 2004.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere